Den kun 16-årige Christian Springborg fra Skævinge i Nordsjælland er blevet udtaget til VM i Holland for ungavlere. Her skal unge hesteavlere fra hele verden dyste i avl af varmblodsheste. Talentfulde Christian Springborg kommer fra Dansk Varmblod region 1, og det er samtidig denne region, der har udtaget den unge dreng sammen med 7 andre piger.
Ungavlerne konkurrerer i hestens eksteriør og de skal kunne fremvise hestene helt korrekt foran dommerne og det er en hel videnskab i sig selv. Desuden skal de også kunne få hestene til at springe korrekt såvel som de bliver hørt i teoretisk viden om hesteavl generelt.
Christian selv er født ind i en hestepassioneret familie, så anlægget ligger i generne. Han har måttet opgive sin interesse for fodbold helt for at få tid til at koncentrere sig om hestene, og om det ansvarfulde hverv at fremvise dem. Han kan blandt ses på Roskilde Dyrskue til sommer hvor han skal fremvise en stribe heste som træning op til VM i sensommeren.
Kilde: Lokalavisen Lejre

