Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater

Australien fri for hesteinfluenza.

Fiskeri og Landbrugsminister Tom Burke har endelig erklæret Australien foreløbig fri for hesteinfluenza-epidemien, som har hærget landet samt hele regionen gennem længere tid. "Den aktive overvågning har gjort, at der ikke er fundet nye inficerede tilfælde siden december 2007. Det er hvad vi har kæmpet for," siger Tom Burke og tilføjer, at Australien er et af de få lande som det rent faktisk er lykkedes at udrydde hesteinfluenza for.


"Den kæmpe indsats fra myndigheder, dyrlæger og hesteindustrien har gjort, at vi har nået dette stadie i bekæmpelsen af hesteinfluenza langt tidligere end hvad vi havde forventet." Hesteejere har samarbejdet i forhold til transport og miljørestriktioner, og det har været aldeles afgørende for overvågningen af sygdommen og dermed det positive resultat, forklarer han. Det vil derfor fremover være overflødigt at foretage forebyggende vaccinationer mv. som det har været skønnet nødvendigt hidtil.


Samtidig sker ophævningen af de såkaldte farvezoner i blandt andet Queensland og New South Wales som nok har været de hårdest ramte af hesteinfluenzaen. De 2 stater har nu ændret status til grøn og bliver fra 30. juni igen hvid som resten af Australien.


Så inden for ca. 1 år vil Australien igen blive erklæret fri for hesteinfluenza i henhold til de internationale konventioner om sygdomsfri status. World Animal Health Organziation (OIE) kræver at der forsat er fuld overvågning med sygdommen i de næste 12 måneder uden nye fund for at Australien kan blive erklæret fuldstændig sygdomsfri officielt. Den 25. december 2008 er således skæringsdatoen.


Kilde: Horsetalk



 

Tilføjet d. 25-03-2008 kl. 10:50 af i kategorien Nyheder generelt.
Forsidebillede: Ingen titel af Shaila

Billede



Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider