De 2 militaryheste, der deltog i Red Hill Trials i Florida i weekenden, døde af blødninger i lungerne. Det viser obduktioner af begge heste. Rapporten slår samtidig fast at der intet kunne have været gjort anderledes veterinært for at redde de 2 heste Direct Merger og Leprechaun's Rowdy Boy. Direct Merger kollapsede ganske enkelt direkte på banen, hvor Leprechaun's Rowdy Boy faldt over en forhindring.
Sikkerheden var i top til stævnet, men desværre var det ikke tilstrækkeligt til at undgå hverken de 2 tragiske dødsfald eller den skadede rytter Darren Chiacchia, udtaler arrangørerne bag stævnet. OL-rytter Darren Chiacchia deltog i samme stævne, og blev skadet intensivt som følge at et rotationsfald fra en hest og pådrog sig flere brud på brystet og i hovedet, da hesten faldt ned over ham. Det medførte et svært kraniebrud, en punkteret lunge og nu også et brud på rygraden, hvilket først blev konstateret i mandags. Militaryrytteren ligger på et intensivt afsnit i Tallahasee i Florida i en svær kritisk tilstand, vurderer lægerne. Den 42- årige rytter er stadig bevidstløs, men kan nu selv trække vejret uden respirator.
Kilde: Horsetalk

