Anklagerne mod den hollandske rytter Madeleine Brugman's brug af barring under opvarmningen til et internationalt springstævne, har fået FEI til at gå ind i sagen. Madeleine Brugman skulle angiveligt have anvendt boots med skarpe genstande under opvarmningen til springstævnet i Barrocca d'Alva sidste weekend.
FEI talsmand, Malina Gueorguiev, har udtalt at både hjælpere og ryttere har set rytteren anvende boots med spidse genstande under opvarmningen. FEI's undersøgelsesudvalg vil nu gennemgå bevismaterialet og evt. videregive det til tribunalet.
"Al bevismateriale som kunne indsamles er indsamlet, men den ansvarlige hoveddommer ved stævnet kunne ikke træffe en afgørelse, så derfor blev sagen givet videre til FEI."
Brugen af barring med spidse genstande i boots og bandager eller særlige springbomme med skarpe objekter, der altsammen har til formål at få hesten til at springe højere, er forbudt ifølge FEI's regelsæt.
Kilde: Horse and Hound

