Et nyt diagnostisk redskab til påvisning af kværke har set dagens lys. Ifølge britiske Animal Health Trust kommer det endelige gennembrud efter flere års forskning i sygdommen. Blodprøven kan identificere heste, der netop har været udsat for kværke. Det betyder at hesten fremover kan screenes forud for vigtige begivenheder. Men ifølge de britiske forskere, er det ultimative mål stadig udvikling af en mere effektiv vaccine. Og det arbejdes der fortsat videre på.
Sidste år hærgede en regulær epidemi i England, hvilket fik Animal Health Trust til at spytte millioner i kassen til forskning i den frygtede sygdom. Ydermere skabte det stor utilfredshed at den førende kværkevaccine på markedet netop blev trukket tilbage pga. et for lavt antistofniveau i præparatet. Det satte således yderligere skub i udviklingen af en screeningstest, men også i den fortsatte videreudvikling af en mere effektiv kværkevaccine.
"Breaking the Strangles Hold" hed den kampagne, der blev lanceret for nøjagtigt et år siden. Den havde 2 formål: Generel oplysning blandt hesteejere og ryttere og det at få rejst midler til forskning i sygdommen. Og mere end 1000 testheste medvirkede da også i den omfattende undersøgelse, for at sikre blodtestens validitet. Det blev samtidig undersøgt om nogle heste er mere disponerede for udvikling af sygdommen end andre.
"Det er en fantastisk nyhed. Det er et stort gennembrud for hesteejere, og jeg er sikker på at den vil medføre et betydeligt fald i udbrud af kværke. Men der er stadig en del der skal på plads", siger kampagneansvarlig Oliver Wilson fra The British Horse Society..
Ifølge Netdyredoktor er den mest almindelige måde at påvise kværke på, et udtag fra en svaberprøve fra hestens svælg. Kværke skyldes en infektion i de øverste luftveje. Den bakterie, som forårsager kværke, nemlig streptokokker, medfører, at der dannes bylder i lymfeknuderne midt mellem kæberne. Sygdommen er meget smitsom, og sker ofte ved direkte kontakt med en syg hest eller gennem en rask smittebærer. Symptomerne er blandt andet høj, langvarig feber, nedsat appetit, gult flåd fra næsen, rammer ofte unge heste og behandles i de fleste tilfælde med penicillin. Hesten holdes i ro og isoleres fra andre heste i sygdomsperioden, men er altså i de fleste tilfælde rask igen efter 10-15 dage.
Blodtesten kan evt. anvendes til screening af hesten inden transport, stævne eller salg, og er altså på ud på markedet i England. Testen ventes til Danmark indenfor nær fremtid.
Kilde: The Horse
