Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater

Nye landvindinger i sygdommen "Forfangenhed"

En australsk dyrlæge har rendyrket problematikken omkring en af hesteverdenens svøber.

Nyhedsbrevets udsendte har været til sympositium for at studere forfangenhed.

I forbindelse med Dansk Varmblods Hingstekåring 2002 afholdes "Europæisk Symposium for Beslagsmede & Dyrlæger". Symposiet er arrangeret af Dansk Smedemesterforening og Den Danske Dyrlægeforening.

En af de helt store foredragsholderer er den australske dyrlæge Dr. Chris Pollit, der gennem 17 år har specialiseret sig i sygdommen forfangenhed - en sygdom, som de fleste hestefolk på én eller anden vis har stiftet bekendtskab med.

Sygdommen har været kendt gennem mange år og er vidt udbredt. Chris Pollit holdt fredag første foredrag om forfangenhed, og går atter på podiet lørdag kl. 9.00 og kl ca. 14.45 med mere om forfangenhed samt andre hovproblemer.

Sygdommen medfører fæstning mellem hov og hovben og hovbenet får fri mulighed for at dreje og bryde ned gennem sålen. Hesten bliver særdeles ømbenet, forsøger at lægge vægten bagud og strækker forbenene frem. En særdeles alvorlig og smertefuld sygdom, som i de fleste tilfælde invaliderer hesten for livstid. Sygdommen opstår ofte i forbindelse med udbinding af hesten om foråret på frist grønt græs - her er velnærede ponyer især i farezonen - eller hos hopper, der netop har folet og står med tilbageholdt efterbyrd.

Hele problematikken opstår i fæstningen mellem hoven og hovbenet, der er bygget op af en særdeles fintfølende mekanisme, hvor de to lag er flettet ind i hinanden. Denne fine forbindelse er den primære "shock absorber". I den raske hest er denne forbindelse mellme hov og hovben total uadskillelig, og kan modstå enhver belastning, men det er en forbindelse, som kræver et hårfint samspil mellem diverse enzymer, som iflg. Chris Pollit samtidig er en "loaded gun". Meget er klarlagt, men der er fortsat uudforsket terræn.

Forfangenhed er en sygdom, som kun i ganske ringe udstrækning kan behandles, hvorved forebyggelse er det absolut vigtigste. Vigtigt i forbindelse med sygdommens opståen er, at hesten er i fuldstændig ro og forsøges aflastet mest muligt, idet blot hestens vægt på benene fremskynder processen, men alt dette vil lørdagens foredrag bringe mere om.

Overfodring ag heste samt udbinding på frisk grønt er misforstået godhed, der kan få barske konsekvenser.

[ Kilde: Hingstekåring 2002´s nyhedsbrev ]

 

Tilføjet d. 16-03-2002 kl. 13:08 af i kategorien Nyheder generelt.




Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider