Mange hesteejere har hørt om de såkaldte "skræddersyede" autogene vacciner - uden de helt ved, hvordan og hvorfor. Autogene vacciner anvendes hyppigt i udlandet blandt andet i Tyskland, men herhjemme har de endnu ikke rigtig vundet indpas. Mie Ravn fra Stutteri Vesterholdt haft store ifolings-problemer med sin ung- hoppe. Hendes dyrlæge mistænker den for måske at have en svampeinfektion. Hun blev fra anden side anbefalet, at afprøve de autogene-vacciner. Dyrlæge og phd-studerende Lotte Winther fra Københavns Universitet i Taastrup forklarer her nærmere, hvorfor de endnu ikke har vundet indpas herhjemme.
Autovacciner defineres som vacciner, der indeholder den helt specifikke bakterie/virus/svamp, der er udvundet fra det pågældende dyr eller den pågældende besætning, der er ramt af sygdom, forklarer hun.
"I Mie's hoppes tilfælde kunne det være den gærsvamp, der muligvis var årsag til den nedsatte fertilitet. Dvs. for at det overhoved kan komme på tale at overveje autovaccination af hoppen, er det nødvendigt at være sikker på, at det er en gærsvamp eller et andet antigen, der forårsager hendes manglende evne til at komme i fol".
Ifølge Lotte Winther er forskellen fra almindelige vacciner og autovacciner altså, at autovaccinen er mere 'skræddersyet', - da indholdet i vaccinen stammer fra det dyr vaccinen er bestemt til. Men ved at autovacciner fremstilles til en specifik sygdomssituation, bliver produktionen af dem også mere eller mindre "hjemmelavet" sammenlignet med almindelige vacciner, siger hun.
Almindelige vacciner, som man kender fra de årlige vaccinationer af hesten mod fx influenza - kan kun anvendes herhjemme - hvis de opfylder de strenge krav der er for fremstilling, sikkerhed og effektivitet. Dvs. at der er udført mange forsøg med den pågældende vaccine, og at man kender til de fleste af de bivirkninger, der evt. kan være ved brugen.
Det er helt klart fremstillingsmetoden samt manglende undersøgelser omkring bivirkninger og effektivitet, der gør brugen af disse autovacciner kontroversielle. "Kort sagt: Du ved ikke hvad der helt præcist findes i vaccinen, hvad det evt. gør ved din hest og om den har en effekt i lige netop din hest. ", siger Lotte Winther.
"Herhjemme bruger vi hovedsageligt autovacciner i grisebesætninger, der har en hudlidelse (sodeksem), forårsaget af en bakterie, der er svær at behandle med almindelige vacciner eller antibiotika og de må kun produceres på Veterinærinstituttet, Danmarks Tekniske Universitet. Det foregår ved at dyrlægen indsender en prøve fra den pågældende besætning, og så tester og oprenser Veterinærinstituttet bakterien og dræber den, således at vaccinen ikke indeholder sygdomsfremkaldende bakterier, men kun svækkede bakterier, der får kroppens immunforsvar til at reagere og dermed skabe et forsvar mod kommende infektioner med den pågældende bakterie. Men autovaccinen bliver altid testet på et par enkelte individer i en besætning først, for at være sikker på at de ikke får det dårligt af vaccinationen, før den bliver brugt til resten af besætningen. Foreløbige resultater i enkelte besætninger herhjemme viser at brugen at autovacciner kan have en god effekt.
Der er ikke lavet undersøgelser på brugen af autovacciner til heste i Danmark og hvis sådanne skulle anvendes herhjemme, ville de formodentligt skulle fremstilles på Veterinærinstituttet for at blive produceret lovligt, forklarer hun.
Det ser altså ud til at behandling med autovacciner kan have et potentiale, men at man skal være meget sikker på at de er fremstillet på en ordentlig måde. "Derfor ville jeg ikke lade min hoppe vaccinere i Tyskland, med mindre jeg kan være sikker på at de tyske myndigheder har godkendt det firma, der fremstiller vaccinen samt at jeg er forberedt på at min hest kan reagere overfor vaccinen og/eller at behandlingen ikke virker", slutter hun.
