Det er ikke helt ligegyldigt, hvordan du stiger op i sadlen afslører en undersøgelse udført på Michigan State university, af Dr. Hilary Clayton. Det viser sig nemlig, at hestens ryg i høj grad stabiliserer sadlen under opsidning. Forskerne målte en nedadgående tyngde i den venstre stigbøjle, idet rytteren svinger højre ben op over hestens rygrad. Det største pres var således koncentreret på højre mankekam, ifølge undersøgelsen. Og ikke overraskende var presset større, når den tunge rytter steg op.
Undersøgelsen havde til hensigt at afdække, hvorvidt en skammel eller den traditionelle måde at stige op fra jorden er bedst for hestens ryg. Forskerne målte presset under sadlen med eller uden skammel: 10 erfarne ryttere med forskellig højde og drøjde deltog i eksperimentet og steg op på den samme 14-årige sunde og raske hest - med en korrekt tilpasset sadel - både med og uden skammel. Her viste det sig, at der faktisk var stor forskel på det pres, der udøvedes.
Ved hjælp af en "pad" med sensorer placeret under sadlen blev trykket målt i grader.
Når rytteren steg op på hesten fra jorden, blev der udøvet et større pres på hestens ryg, når rytteren svinger benet over hesten på grund af tyngdekraften. Især er højre mankekammen udsat her, når rytteren stiger op fra jorden.
Ikke overraskende er tunge ryttere naturligvis en større belastning for hestens ryg. Og selvom den totale belastning under opsidning blev målt med langt lavere værdier end værdierne målt under trav og galop, anbefaler forskerne alligevel, at den tunge rytter altid anvender en skammel under opsidning.
Kilde: Forces and pressures beneath the saddle during mounting from the ground and from a raised mounting platform. CA Geutjens, HM Clayton, LJ Kaiser, Vet J (2007)
Equine Science Update.

