Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater

Barockpinto får egen stambogsføring

Det er nu vedtaget at typehesten, Barockpinto, optages i Pintoforeningen under Landsudvalget for heste gældende fra år 2009. Det betyder at ejere af Barockpintoer fremover kan få deres heste kåret og stambogsført herhjemme.


"Det betyder jo, at vi nu kan få vores dejlige heste registreret, stambogsført, kåret mv., og at vi har mulighed for at stille dem til kåring herhjemme, i en underafdeling af Dansk Pintoforening, fortæller Sortemosegaard, der igennem mange år netop har været ivrige avlere af typehesten.


"Vi har udarbejdet et foreløbigt forslag af typebeskrivelse, avlsmål og stambogsføring mm. for disse smukke heste, og er positivt stemt overfor nye medlemmers ønsker og forventninger til den fremtidige målsætning. Vi er pt. ved at samle en interessegruppe omkring barockpintoen, for målrettet færdiggørelse af regler og vedtægter 2009", fortæller Christina og Henrik fra Sortemosegaard.


Ifølge Sortemosegaard, er Barockpintoen af bygning og udseende en slags frieser-type, med en muskuløs og nærmest kvadratisk krop. Dens farve forekommer udelukkende som broget i større eller mindre format. Dens stangmål ligger normalt mellem 155 og 170, der kan dog findes både større og mindre Barockpintoer. Grunden til den store forskel på størrelserne skal findes i den måde der bliver avlet Barockpintoer på den dag i dag, fotæller Sortemosegaard.


"Da man for første gang begyndte at krydse heste som det vi i dag kalder for Barockpintoer, var det et 50/50 kryds mellem en frieser og en gelder. Det var i 1965 at man for første gang gjorde dette, med det formål at avle en hest, der kunne bruges som både arbejds og ridehest. Man krydsede derefter Irish Cob ind i stammen og fik derfor et roligt og venligt temperament".


Man havde nu pludselig fået en Frieser-type med høje knæløft, som var god i dressur og som havde farve og temperament som en Irish Cob. "Der er så senere lagt pinto ind i avlen for at få den lidt lettere type af Barockpintoen, på samme måde som man kender det fra frieseren, hvor man igennem tiderne måske har ønsket den lidt mere lette type, fortæller Sortemosegaard.


Hvis du kunne tænke dig at høre lidt nærmere vedrørende den nye underafdeling for Barockpintoheste, under pintoforeningen, kontakt: info@barockpinto.eu


Billedtekst: Nicolaas van Nassau er det første føl født herhjemme med fuld stamtavle. Han er fra 15-1-2008.


 

Tilføjet d. 29-02-2008 kl. 10:05 af i kategorien Nyheder generelt.
Forsidebillede: Ingen titel af Shaila

Billede
Billede



Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider