Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater

Avler og køber-forventninger stemmer ikke overens

Sammenhængen mellem køber og opdrætters forventning til en sportshest er bestemt ikke altid den samme. Det viser en irsk spørgeskemaundersøgelse baseret på 1377 personer. Her fremgår det at avlere prioriterer egenskaber som køn, farve afstamning og præstation højere end købere. Og i sidste ende kan det gå ud over hestens velfærd og holdbarhed, hvis den købes til det forkerte brug.


Studiet blev gennemført i Irland med målet om at afsøge sammenhængen mellem opdrætteren eller købers/rytterens forventninger til sportshesten. Vægtes de forskellige egenskaber forskelligt? Forskerne udarbejdede et spørgeskema som 1377 personer besvarede hvoraf 792 var opdrættere af konkurrenceheste, mens 583 personer aktivt var på udkig efter en hest til sportsbrug. Rationalet bag undersøgelsen var således, at hesten bør passe til dets brug, som en af de vigtigste faktorer i samtlige hestesportsdiscipliner. Er det modsatte tilfældet, kan det medføre at hestens helbred og velbefindende sættes på spil.


Deltagerne i undersøgelsen skulle rangordne, hvilke egenskaber de anså som de mest vigtige hos hestene. Egenskaberne var køn, sundhed, afstamning, eksteriør, bevægelser, farve og temperament, samarbejdsvilje, præstation og stævneerfaring.

Resultaterne viste, at der var en god overensstemmelse mellem sælger og købers opfattelse så længe der var tale om hestens biologiske egenskaber. Begge parter bedømte faktisk parametre som sundhed, eksteriør og bevægelser som særdeles vigtige ved køb og salg af sportsheste.


Egenskaber som køn, farve, afstamning og præstation blev vægtet som allervigtigst hos opdrætterne. Derimod prioriterede køberne hestens temperament, træningsniveau og udseende som endnu vigtigere ved valg af hest til konkurrence. På baggrund af dette spænd i opfattelser af væsentlige egenskaber ved køb af hest hos opdrætter og køber anbefales det, at avlere bliver mere opmærksomme på denne problematik i ansvaret for, at hesten nu også passer til sit kommende brug.


"Opdrættere og købere bør derfor stræbe efter, at opnå en bedre overensstemmelse mellem de indbyrdes opfattelser af hestens egenskaber, og hvordan man skal vægte disse forskellige faktorer," lyder anbefalingen i undersøgelsen.


Kilde: Hennessy, K., Quinn, K., and Murphy, J.(2007) `Different expectations between producers (vendors) and purchasers may lead to wastage and welfare concerns for the horse´. Proceedings of the 3rd International Equitation Science Conference, East Lansing, Michigan, USA.



 

Tilføjet d. 22-02-2008 kl. 10:38 af i kategorien Nyheder generelt.
Forsidebillede: Ingen titel af Shaila

Billede



Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider