Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater

Kan hesten vænnes til ikke at være bange?

Biolog og adfærdsforsker Janne Winther Christensen har just lagt sidste hånd på sit digre værk af en ph.d.-afhandling om frygtreaktioner hos heste, og forsvarede sin afhandling på KU/Life i går. Da frygt hos hesten er problematisk for sportsudøveren, hyggerytteren og avleren - ja, alle der beskæftiger sig med heste, er der god grund til at forske mere i emnet. Janne Winther Christensen har da også taget fat på den manglende viden omkring de grundlæggende tilvænningsprocesser hos heste og de forskellige aspekter af frygt. Jo mere kendskab vi har til hvilke mekanismer, der ligger bag, des bedre kan vi også blive til at håndtere frygtreaktioner hos hesten, er hovedpointen bag de 3 studier i phd-projektet.


Og der er da også håb forude. For selvom afhandlingen samlet set peger på, at hesten ikke mindsker sin frygt overfor nye ukendte stimulus, fordi den tidligere har været udsat for tilvænning til nogle få skræmmende stimulus - er der alligevel gode muligheder for at udnytte hestens evner til at lære af hinanden i forbindelse med tilvænning til nye objekter.


En af undersøgelserne Janne Winther Christensen udførte som en del af projektet, var at udsætte 36 unghingste på 2 år for frygtreaktioner i selskab med en rolig hest. Forsøget viste, at en rolig hest kan reducere frygtreaktionerne hos ungheste. Unghingstene reagerede da også mere roligt end kontrolhestene gjorde, da de efterfølgende blev udsat for de samme stimulus men her uden de rolige selskabsheste. Det tyder på, at heste netop kan tilvænnes nye objekter lettere, hvis der i forvejen er dannet en positiv association mellem den rolige testhest og det skræmmende objekt.


Et andet forsøg skulle vise om heste udviser færre frygtreaktioner overfor nye skræmmende objekter, hvis de i forvejen netop er tilvænnet til mange forskellige objekter. Undersøgelsen viste interessant nok, at heste kan vænnes til forskellige objektformer- så længe de har samme farve. Men i det øjeblik de også ændrer farve såvel som form blev hestene ved med at udvise de samme frygtreaktioner overfor nye genstande, på trods af tilvænningen til tidligere objekter.


Et tredje forsøg viste, at heste ikke er instinktivt bange for rovdyrlugt- så længe det er på hjemmebane. Udsættes hesten for rovdyrlugt i et ukendt miljø samt en anden skræmmende stimulus, reagerer de kraftigt. Kontrolhestene i forsøget viste da også, at den reaktion var markant skarpere end hvis hesten kun udsættes for den skræmmende stimulus. Derfor er konklusionen også, at heste ikke er bange for lugte, så længe de ikke tidligere har forbundet lugten med en ubehagelig oplevelse. Så hesten kan nok aldrig vænnes til ikke at udvise frygtadfærd, men vi kan lære at håndtere den på bedst mulig vis, peger Janne Winther Christensen's 3 studier på.


Fear in horses- Social influence, generalisation and reactions to predator odour. Janne Winther Christensen, PhD.-forsvar 19/2-2008.



 

Tilføjet d. 20-02-2008 kl. 08:18 af i kategorien Nyheder generelt.
Forsidebillede: Ingen titel af Shaila

Billede



Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider