Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater

Dømt for trafikdrab på 20-årig


En 55-årig kvinde fra Bjæverskov er blevet dømt for at have kørt en 20-årig kvinde ned. Kvinden døde på stedet, men bilisten kørte videre uden at stoppe. Kvinden er nu blevet dømt for uagtsomt manddrab ved byretten i Køge, skriver Fredriksborg Amts Avis.


Allerede tilbage i oktober 2006 kørte den 55-årige kvinde 20-årige Jeanett Frøsig Holtze Larsen ihjel, da hun kom trækkende med sin hest i vejkanten på Nordskovvej ved Tureby. Den 55-årige kørte ad Nordskovvej mod syd, da hun ramte Jeanett Frøsig Holtze Larsen bagfra. Hun pådrog sig kraniebrud og døde på stedet.


I første omgang troede den 55-årige bilist, at hun havde påkørt et rådyr, og da hun havde sit barnebarn i bilen, som hun ikke ønskede skulle se det påkørte rådyr, fortsatte hun væk fra stedet i sin bil. Kvinden ringede dog til sin svigersøn, som hun bad køre ud for at se, hvad der var sket, har hun forklaret rettten.


Til politiet forklarede den 55-årige, at hun lige inden ulykken blev blændet af en modkørende bilist, hvilket fik hende til at sætte farten ned, men det hindrede altså ikke ulykken.

Kilde: Frederiksborg Amtsavis


 

Tilføjet d. 17-02-2008 kl. 14:07 af i kategorien Nyheder generelt.




Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider