16 rituelle handlinger med afklippet hestehår siden januar i år, får det skotske politi til at overveje, om der kan være tale om sort magi der står bag. 27 heste fra den samme farm i Skotland mistænkes for, at være udsat for rituelle handlinger, idet al man og halehår klippes af - en for en. Ejeren af stedet, Gail Sephton, er ved at gå ud af sit gode skind, da gerningsmændende ser ud til at vende tilbage igen og igen, for at klippe mere hår af.
De mystiske handlinger som politiet sandsynliggør kan have baggrund i sort magi, foregår på Laurencekirk farm om natten. Selv flere 1- årige føl har været udsat for de afklippede man og halehår, men ikke nok med det - det har det tilsyneladende ikke været tilstrækkeligt for gerningsmændene - de har også klippet enkelte heste på flankerne på mystisk vis.
"Med hensyn til føllene ser de ud til bare at have tage klippet små totter ud af deres haler, hvorimod hopperne har fået klippet store totter ud. Men denne gang har de også taget hår fra siderne af hestene - fra venstre på hopperne og fra højre side på hingste og vallakker", siger Gail Sephton.
De fleste af overgrebene er sket ude bakkelandskabet ved farmen, men i et enkelt tilfælde fandt hun afskårne halehår fra en hoppe i stalden tæt på hovedhuset. Den aller første hest som blev udsat for de mystiske afklipninger var hingsten på gården. Han fik hele halen klippet af - for få dage efter - at få hele manen klippet af. 4 føl stod for skud efter denne episode. De fik ligeledes klippet totter af man og hale.. Det mærkelige er, at ingen andre i området har haft besøg af gerningsmændene, undrer Gail Sephton sig meget over.
Men tilsyneladende har ingen af hestene lidt skade, og de har sandsynligvis lokket dem med godbidder, mener Gail Sephton. Men hun fortæller, at hestene normalt har lange flyvende maner, der er en del af racens kendetegn som Welch Cobs - så det bliver svært for dem, at holde fluerne borte til sommer.
Farmen har udlovet en dusør på 500 pund for oplysninger, der kan føre til opklaring af sagen. Politiet opererer således med en teori om, at handlingerne udspringer af en form for sort magi og hekseri - idet flere enslydende rituelle handlinger førhen har været koblet til den antagelse. Blandt andet er der flere eksempler for nu fire år siden, som stoppede ved Påske og startede igen ved Halloween. Dette fik politiet på sporet af teorien om, at handlingerne fulgte en slags okkult kalender.
Kilde: Horsetalk og Scotsman

