Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater

Inhalatormaske til heste blev verdenssucces

Helle Funch Nielsen modtog en fornem engelsk forsknings- og udviklingspris på 600.000 kroner for 3 år siden. Hun var dengang med til at udvikle en revolutionerende medicin-inhalationsmaske til heste - som bruges over hele verden i dag. Men at opfindelsen blev en så stor international succes, skyldes kun en massiv udenlandsk interesse. I dag driver Helle Funch sit firma i England.


Det hele startede ved en ren og skær tilfældighed dengang i 2001, da hendes nu 27-årige travhest Highlight stod med hvidt flåd ud af næsen og hev efter vejret. Hesten havde astma i svær grad. Gode råd var dyre, for der fandtes ikke nogen inhalatormaske til heste, så hesten kunne få astmamedicin, men det lod Helle Funch lod sig ikke af skræmme af, og slet ikke da hun havde foden inde for medinalindustrien.


Hun gik derfor i tænkeboks, og gik efterfølgende igang med at udvikle og designe sin egen inhalatormaske til astmaheste. Den sælges idag til dyrlæger over det meste af verden: Europa, Australien og USA. Helt konkret blev Helle Funch inspireret af de inhalationsmundstykker, som anvendes til børn, da hverken heste eller børn kan trække vejret på kommando. Derfor anvendes et forkammer i masken, hvor astmamedicinen indsprøjtes og holdes svævende, indtil næste vejrtrækning fordeler medicinen i lungerne, forklarer hun.


"Metoden fungerer på den måde, at hesten får en maske med medicin i på det ene næsebor, og efterhånden som den trækker vejret, inhalerer den medicinen. Ligesom man ikke kan bede en hest om at puste ud, kan man jo heller ikke bede den tage en dyb indånding for at få medicinen ned i lungerne", fortæller Helle Funch Nielsen.


Helles oprettede sit eget firma, og gik i de efterfølgende år i gang med at udvikle et chip-baseret måleapparat, der ved at måle de kemiske forandringer i hestens udåndingsluft, kan indikere om hesten er syg, så dyrlægen kan stille en diagnose. Analyseapparatet kan hurtigt diagnosticere hestens tilstand i luftvejene. Redskabet har vist sig at være yderst anvendeligt for dyrlæger fra de store væddeløbslande som England og USA. Men også hesteejere med store besætninger har glæde af apparatet, såvel som den helt almindelige hesteejer. Der er nemlig videnskabelige beviser for, at 10-15 procent af alle heste har astma.


Helle Funch udtaler, at potentialet i opfindelsen er en trecifret millionforretning værd på årsbasis, så hendes alderdom er sikret, takket være Highlights udbrud af astma. Den aldrende hest har det godt i dag - med inhalatormasken - som holder astmaen i skak, slutter hun.


Læs mere her: http://opfind.teknologisk.dk/10956


Kilde: Equine HealthCare ApS, Hjemmet, nr. 23.



 

Tilføjet d. 14-02-2008 kl. 12:32 af i kategorien Nyheder generelt.
Forsidebillede: Ingen titel af Shaila

Billede



Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider