John Whitakers sagnsomspundne hvide springhest Milton er blevet kåret som den ultimative mest populære hest gennem tiderne. Horse and Hound lagde en afstemning ud i anledning af Valentins Dag, og det affødte en entydig førsteplads til springikonet. Milton, som var ud af hollandsk varmblods-aner, døde i juli 1999. Valakken blev først for alvor pensioneret i 1994. Med John Whitaker i sadlen havde parret deres 10- årige højglansperiode fra 1985-1994. Ekvipagen var den første udenfor hestevæddeløbs-industrien, som nåede at vinde mere end 10 millioner kroner.
Milton huskes ofte for sine utallige nulrunder afsluttet med et kæmpe bukspring til stor fryd for publikum. Han blev hurtigt en publikumsyndling, da hesten øjensynligt elskede at vise sig frem på banen. Springrytter John Whitaker har da også udtalt flere gange, at han var den bedste hest, og det er nok ikke et tilfælde at Milton ligger begravet på John Whitakers farm i Yorkshire i England i dag.
Her er listen over top 10 placeringen:
1. Milton - med John Whitaker
2. Desert Orchid: 4 dobbelt vinder af The King George VI Chase
3. Red Rum: 3 Grand National-sejre i 70'erne
4. Best Mate: 3 x Cheltenham Gold Cup winner
5. Over To You: Verdens mest vindende military-hest med Jeanette Brakewell
6. Ryan's Son: OL-medaljevinder med John Whitaker
7. Supreme Rock: Badminton- vinder
8. King William: Badminton- vinder
9. Stroller: Pony som vandt sølv til OL i 1968.
10. Black Beauty: Ikon fra bøgerne om den sorte hest.
Kilde: Horse and Hound

