Spildtid: De fleste heste udsættes løbende for foldskader og træningsskader af varierende grader. Men fælles for dem er, at de sætter en stopper for ridning på hesten i en periode. Når det gælder alvorlige skader eller sygdom hos hesten kan det være svært at opretholde både motivation og økonomi, skriver Ridsport.
Helena Berg har haft mange skader med sine 4 heste, og nu ser hun skadespauserne som en uddannelse. For hver episode lærer hun en masse af den pågældende skade:
"Jeg ser det som uddannelse. For hver skade jeg går igennem med en hest, lærer jeg rigtig meget. Jeg taler med dyrlæger på klinikker, og suger en masse til mig. Jeg ved en masse om skader nu. Ingen heste lærer man så godt at kende som den, der har været syg". Hun tilføjer, at man får en særlig dyb kontakt til hesten, når den skal særbehandles, hvilket er en stor fordel når man skal til at ride den igen.
Så bliver hesten længerevarende skadet - kan man videreuddanne sig selv i den mellemliggende periode. På den måde synes tiden ikke helt spildt. Man kan også vælge at lave noget med hesten, alt efter skadens omfang, som ikke belaster den, men forfiner kommunikationen mellem hest og rytter. Desuden kan man igen afhængig af skadens omfang træne den i øvelser, man normalt ikke har tid til i hverdagen.
- Læs om sygdom/skaden
- Hør om andres erfaringer - dan netværk
- Lån en anden hest - man kan lære meget af ikke at ride den samme hest hver dag
- Træn lydighed eller horsemanship med hesten - afhængig af skadens omfang
- Cirkusøvelser
- Massage og strækøvelser hver dag - hvis det er muligt
- Gå ture med hesten, hvis det er muligt
- Stop-bak signal fra jorden
- tegn evt. dyrlægeforsikring -så du er sikret økonomisk næste gang uheldet skulle være ude.
- Træning i frygtadfærd, flagrende plasticposer mv.
- Trailerlæsning
Kilde: Ridsport

