Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater

Hestesko af kunststof

Stor succes for hestesko fremstillet af kunststof

Tre måneder efter at have startet salget af sin nyudviklede hestesko easywalker ligger den østrigske virksomhed Horse Shoe Technologies 50 procent foran prognoserne for det forventede salg. Heste-skoene, der fremstilles af en specialblanding af kunststoffet polyurethan, præsenteres på Hest & Rytter 2002 i Herning af Horseshoe Scandinavia i København.

Den store fordel ved det nye beslag er kunststoffets elasticitet. Polyurethans støddæmpende egenskaber samt dets form-stabilitet understøtter den naturlige hovdynamik og aflaster derved hestens led og sener. Det bidrager afgørende til hestens trivsel og helbred. Beslagets slidstyrke kan sammenlignes med beslagperioden ved de kendte jernbeslag. For forbrugeren er beslaget kun en smule dyrere end traditionelle hestesko.

Efter et langt og intensivt udviklings- og testarbejde og meget opmuntrende reaktioner fra international anerkendte dyrlæger som Hans Castelijns, Holland, og Christine Hinterhofer, Østrig, blev det nye, alternative beslag præsenteret på de store europæiske messer i bl.a. Verona, Stuttgart og Paris. Her blev der knyttet lovende kontakter til distributører i hele verden. Alt i alt har fabrikken leverancer til 17 lande.

Ud over præsidentgarden i Chile og diverse korps af beredent politi i flere lande benyttes easywalker også af væddeløbsheste , der har opnået sejre i Tyskland og Sverige - bl.a. ved danske champion Steen Juul.

Efter en del skepsis, specielt blandt beslagsmede, gennemføres der nu workshops i hele verden, hvor smedene kan blive fortrolige med det nye materiale, hvorefter de certificeres som easywalker-partnere.

 

Tilføjet d. 11-03-2002 kl. 19:11 af i kategorien Produktnyt.




Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider