Publikum havde fyldt de blå sæder i hallen og blev underholdt med en Grand Prix kvalifikation, der bød på ridning af høj klasse. Af de 71 ryttere der startede dagens Grand Prix klarede hele 23 ryttere sig videre til omspringningen, mens hele 11 ryttere måtte opgive at gennemfører banen. Som banebygger Bo Bak Andersen havde forudset blev det specielt trekombinationen med trippelbaren der volte rytterne problemer.
Blandt de 23 ryttere var bl.a. Svenske Rolf-Göran Bengtsson, der p.t. Ligger som nr. 17 på verdensranglisten og danske Linnea Ericsson på Volstrups Casey. Blandt dem var også den 19 årige egypter Abdel Said, der i går med en 3. plads kvalificerede til søndagens Grand Prix finale på hesten Team Harmony Sky High. Det holdt imidlertid ikke egypteren tilbage i dagens konkurrence. Et usædvanligt hurtigt ridt på 33,82 sekunder sikrede ham med Team Harmony Maureen sejren og lagde knap 3 sekunder mellem ham og klassens næst bedste rytter Linnea Ericsson.
Det er ikke så ofte vi ser egyptiske ryttere i topsport og Abdels historie er da også alt andet end almindelig. Han red i Egypten til han var 11 år og kom fra 4 års alderen hver sommer med sine forældre til Holland for at ride hos Emile Hendrix, der stadig er hans træner. Som 11 årig flyttede han til Holland for at træne hos Stald Hendrix. I dag rider han for Team Harmony, som blev oprettet af Prinsesse Haya af Jordan i 1994. Hun ansatte Abdel da hun selv trak sig tilbage fra konkurrencer.
Aftens program ved JBK Horseshows byder på Hingsteshow og auktion. I morgen, søndag afholdes finalerne i Grand Prix, Youngster Cup og Pony Cup. Billetter kan købes ved indgangen og koster kr. 100,-
Læs mere om arrangementet på www.jbkhorseshows.dk og se bl.a baneskitsen fra dagens Grand Prix og læs banebygger Bo Bak Andersens kommentar.

