Vanrøgt Bornholm: En mand fra Klemensker havde ikke ført ordenligt opsyn med sine heste, så én af dem måtte aflives. Den 48-årige mand fra Bornholm Klemensker har ved Retten på Bornholm fået en bøde på 2.000 kroner for at have misrøgtet sine tre heste.
Ved to dyreværnsbesøg fandt tilsynet at manden ikke havde muget ud i stalden eller givet hestene frisk strøelse. Som følge deraf stod hestene i en halv meter våd møg, som hæmmede deres bevægelser og adgang til frisk foder og vand. Desuden havde manden ikke opdaget, at den ene hoppe var blevet drægtig, og derfor fik den ikke det foder, den havde brug for. En dyrlæge måtte aflive den ifolede hoppe, da den var stærkt underernæret.
Den 48-årige blev ved Retten på Bornholm dømt for, ikke at have ført tilstrækkelig opsyn med sine heste og for at have forbrudt sig mod dyreværnsloven.
Hestemedicin forbydes som narko: Det euforiserende stof ketamin forbydes med virkning fra i morgen og må fremover kun bruges i medicinsk eller videnskabeligt øjemed.Det er sundhedsminister Jakob Axel Nielsen (K) der har har truffet beslutningen på baggrund af en indstilling fra Sundhedsstyrelsen.Især ketamin har været udbredt som rusmiddel blandt unge i party- og misbrugsmiljøet, der helt lovligt kunne gøre anvendelse af midlet indtil nu. Ketamin anvendes blandt andet som bedøvelsemiddel til heste.
Stubberup: Ajle var skyld i kolik hos hest: Naboer i Stubberup strides nu om et stoppet dræn og en forurenet drikkevandsbrønd. Kenneth Rasmussen undrede sig, da familiens hest for halvandet år siden blev syg, når den græssede på en fold lige syd for ejendommen på Knorhavevej i Stubberup. "Den fik hele tiden diarre. Men det gik i sig selv, hver gang vi lukkede den ind i en lille fold tæt på vores eget hus, siger han".
Mellem jul og nytår 2006 undrede han sig igen. Denne gang over en stank af gylle, da han gik ud over en mark bag hans ejendom. I dag er familiens brønd inficeret med coli-bakterier, og Kenneth Rasmussen mener således, at det må skyldes at naboen har for lille ajlebeholder og tilstoppet dræn.
Landmænd hørte om heste og grisetransporter: At være landmand er ikke altid lige let, da erhvervet de senere år har fået et dårligt ry i forhold til dyrevelfærd. Især har de ulovlige og gruopvækkende dyretransporter med heste og grise skadet landbruget stort. Og derfor valgte Jysk Landbrugsrådgivning til sin Videnfestival netop at tage emnet op i går. 250 landmænd var mødt op til heldagsarrangementet i Helle Hallen, som blev indledt med indlæg af formanden for veterinærudvalget Gert Karkov fra Dansk Landbrug.
Kilde: DR og Jydske Vestkysten

