Engelsk springrytter alvorligt skadet: Den 22- årige britiske springrytter Georgie Bray blev kørt direkte på hospitalet i Reading via helikopterambulance. Det skete efter et grimt styrt på sin hest Quota PPZ. Hesten faldt og landede desværre ovenpå rytteren, som brækkede nakken, og pådrog sig en svær skulderskade.
9. februar i Arena Fyn: Arena Fyn slår dørene op for et stort World Cup for islandske heste. Her vil der være 21 professionelle ryttere fra store dele af Europa og deriblandt nummer et og to fra VM. Udover dettte er der "hingstekåring", hvor den flotteste hingst ud af 30 tilmeldte hingste bliver kåret efter samme princip som i Vild med Dans ved hjælp af sms-stemmer og dommer-point. Dørene til World Cup 2008 i Arena Fyn bliver slået op klokken 11 og lukkes først igen efter klokken 23. Læs mere på www.worldtoelt.dk.
Advarsel efter heste på vejene: En ny episode med løse heste på en mørk landevej får igen vicepolitiinspektør Jørgen Villadsen, Hobro, til at løfte en advarende pegefinger.
Denne gang gik hestene rundt på Myhlenbergvej, men ejeren nåede dog at indfange dem før politiet nåede frem. "Men det er jo livsfarligt. Ejere af store dyr bør gøre alt for at sikre sig, at indhegningen er i orden", siger Jørgen Villadsen.
Aktiviteter for hesteinteresserede: Jerslev: 4-H i Jerslev har planlagt en kursusrække i Hestens røgt og pleje. Kurset strækker sig over de næste 3 lørdage hos Heidi Lund, Gl. Præstegårdsvej 6, og hos Camilla Olesen, Sdr. Ringgade, 16 i Jerslev. Her vil der være rigtig mange spændende aktiviteter med heste Forældre til hesteinteresserede er velkomne til at deltage, og til dem er der kaffe på kanden.
70-årig fødselar klar til at forsvare sin titel: Johan Iversen fylder 70 år onsdag den 6. februar. Han nyder sin pensionisttilværelse blandt hestene hjemme på gården i Bulte ved Bøgesø. Men det er det slut med at hvile på laurbærrene for den 13-årige vallak, Ocean. Sammen vandt de som bekendt det danske mesterskab i military i sommer, og nu gælder det DM 2007. Ocean er klar: "Han er rigtig godt gående, så jeg har store forventninger. Jeg har redet hver dag siden nytår, siger Johan Iversen til Sjællandske Tidende.
Kilde: Horse and Hound, Sjællandske Tidende og Nordjyske Stiftstidende

