Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater

DV Gallashow live på DR2

DR2 sender tre timers ultimativt hestefjernsyn den 16.marts kl. 20 fra Dansk Varmblods gallashow i Messecenter Herning.

Der står en kvinde bag alt. Bag DR2’s TV-udsendelse, « De bedste Heste » står der to, nemlig, journalisterne, Berit Wheler og Mette Aaby, som begge bor begge på Fløjstrupvej få km fra Vilhelmsborg, Danmarks nationale Ridesportscenter 10 km syd for Århus.

Lørdag aften den 16. marts sender DR2 igen tre timers fjernsyn om heste fra Dansk Varmblods 3 timers Galla show. Ved at udnytte pausen og foretage en sortering af de enkelte indslag, bliver der skabt plads til en række forberedte optagelser fra årets store begivenheder i den danske hesteverden: elitehoppeskue, udvælgelse af hingsteemner til kåring, et besøg hos prinsesse Benedikte og prinsesse Nathalie på Berleburg, samtaler med Niels Hausgaard, et besøg hjemme hos det danske trumfkort på springsportens internationale arena, søstrene Lund.

Sidste års temalørdag om heste blev set af ca. 500.000 seere. Det er ikke så mærkeligt. Hesten er nr. 3 på hitlisten over populære dyr, kun overgået af kat og hund i nævnte rækkefølge.

Berit
- I virkeligheden må vi ofte snyde os til at finde tid til temaoptagelserne, fordi vi delvis arbejder på andre redaktioner, men det er vores fælles interesse for heste, der driver værket. Når vi beskæftiger os med heste bliver vi ligesom små piger inden i, fortæller Berit Wheler. - Jeg har to pensionerede konkurrenceheste på henholdsvis 21- og 25 år derhjemme, og på Vilhelmsborg har jeg to konkurrenceheste stående, som jeg rider hver dag. Jeg har valgt børn fra, Mette Aaby nikker bejaende, Berit fortsætter -og heste er ikke erstatning for børn eller noget seksuelt. Jeg har ambitioner med hensyn til mit arbejde, og hvis jeg også skal passe mine heste, har døgnet ganske enkelt ikke flere timer.

Berit Wheler har engang i fordums tid været på det danske landshold i ridebanespringning, og hun deltager stadig i DM for hold på hoppen Aloha, som hun selv har avlet.

Mette
- Heste er en livsstil for os, siger Mette Aaby, og det kan ikke betegnes som nogen ulempe, når man skal lave et program som « De bedste Heste ». Jeg fik min første pony, da jeg var fem, stor hest da jeg blev fjorten, og så har jeg hængt på den lige siden. Jeg har en dejlig hest, men jeg vil gerne have et føl. Jeg tror jeg køber et føl. Hvis man køber en hoppe, og selv vil ha’ føl, hænger man på den. Så nænner man ikke at sælge føllet, og lige med et har man et helt stutteri. Jeg kender farerne, men det ender nok med, at jeg køber et hoppeføl alligevel. Eller jeg kunne måske også låne en hoppe og sætte den i fol ??

Mette Aaby rider dressur og deltager i klub og regions-konkurrencer: "Min hest går på fold hver dag hele året, så de griner af os, når jeg kommer til stævne, fordi den er så langhåret, men det gør ingenting. Jeg har en dejlig robust hest, som jeg kan ride i skoven på. Skovstier er fine til at træne dressur-øvelser.."

Har I et syn på dyrevelfærd ? Berit Wheler svarer på begges vegne: "Med hensyn til børne-opdragelse har volden spillet fallit! I hundetræning har man i mange år brugt hundens eget sprog. Hvorfor tror ryttere, det er så meget anderledes med heste ? For os er det helt afgørende, at dyr har det godt."

"Vi spiser hellere kød fra en hest, som har sprunget rundt på marken og haft det sjovt, end vi spiser kød fra en gris, der har haft det skidt."

[Kilde: Dansk Varmblod]

 

Tilføjet d. 06-03-2002 kl. 22:33 af i kategorien Nyheder generelt.
Forsidebillede: Ingen titel af Henrik (HN)

Billede
Billede



Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider