Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater

OLWS-hingst endelig avlsgodkendt

Sverige: Den svenske American Paint-hingst Sporty Danny, der bærer genet Overo Lethal White Syndrom, OLWS, kan nu frit bedække i Sverige. Sporty Danny har helt lovligt bedækket i Danmark for et par år tilbage, hvor ejeren samtidig overvejede at tage hingsten ud af Sverige. Men efter flere års sejt tovtrækkeri med Jordbruksverket i Sverige, kan ejer Annika Müller-Hansen endelig lade hingsten gå ind i svensk avl. Jordbruksverket har som eneste EU-land opretholdt en restriktiv avlspolitik af OLWS-positive heste for at undgå spredning af det dødelige gen.


Jordbruksverket har således hidtil opretholdt et forbud mod, at genet blev yderligere spredt i Paint-racen med en obligatorisk testning, men da brugen af OLWS positive heste i avl er lovligt i resten af EU, blev det EU-stridigt at opretholde et vidtrækkende forbud alene i Sverige, vurderer Annika Müller-Hansen, som er Sporty Danny's ejer. Hun fortæller, at Sporty Danny har bedækket i en lang række andre lande, men nu kan den endelig komme hjem til Sverige.


OLWS kan forårsage, at hingstens afkom dør kort efter fødslen pga. det dødelige gen, der netop er med til at sikre racens hvide aftegn. Genet findes imidlertid hos en lang række andre hesteracer udover Paint, blandt andet hos Appaloosaen, Pinto og Quarterhesten.


Men ejeren Annika Müller-Hansen udtaler, at skal et føl arve sygdommen, kræver det, at hoppen også er bærer af det samme gen. Derfor mener hun ikke, at der er nogen fare ved at bruge hingsten i avlen, så længe man netop kender hoppens gener. "Hvis hoppen ikke har anlæg for denne sygdom, så er der absolut ingen risiko for, at føllet vil få sygdommen".


Annika Müller-Hansen indbragte sagen for EU-kommisionen sammen med en række andre svenske hesteejere, der følte sig diskriminerede af den svenske lovgivning. Fremover vil Jordbruksverket i stedet påføre avleren et langt større ansvar for, at man ikke avler på dyr, der bærer arvelige sygdomme og gendefekter. Er dette beviseligt sket, kan avleren dømmes efter dyreværnslovens paragraffer.


Læs mere her


Kilde: ATL



 

Tilføjet d. 28-01-2008 kl. 12:00 af i kategorien Nyheder generelt.
Forsidebillede: Ingen titel af Shaila

Billede



Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider