Hændelsen med den svenske pige, som troede hun fik sin hest aflivet, har fået mange hesteejere til at reagere. Hesten viste sig stadig levende, selvom den skulle have fået en dødelig dosis af dyrlægen. Flere efterspørger mere information om aflivning, udover alene den medicinske, og det er der en række forskere, blandt andre lektor, dyrlæge Rikke Buhl fra det Biovidenskabelige fakultet, der har beskæftiget sig med:
Aflives hesten med et skud fra en boltpistol skal den efterfølgende afblødes. Det sker blandt andet, hvis hesten sendes til slagteri. Herved sikres det, at der netop ikke sprøjtes medicin ind i blodbanen, der er skadeligt som konsumføde. Det som fysisk sker ved aflivning med boltpistol, er en fysisk afbrydelse af centralnervesystemet, som gør, at hesten mister sin bevidsthed og dør. Når boltpistolen placeres på hestens pande og affyres, trænger en massiv jernstav ind i kraniet og faktisk ind i hjernen på hesten. Dette forårsager at hesten falder bevidstløs om i samme sekund. Det der er vigtigt her, er, at boltpistolen placeres helt korrekt, så jernstaven ikke rammer ved siden af hjernen og ind i feks. pandehulen. Der sker i sjældne tilfælde. Hesten vil således ikke falde om, men blive forskrækket og få næseblod, og dermed må dyrlægen skyde én gang mere.
Et skud med en boltpistol bedøver således blot hesten, og det er derfor helt afgørende, og et krav, at hesten afblødes efterfølgende, så blodcirkulationen standser, hvad enten det sker er i stalden eller på slagteri. Denne afblødning sker ved, at dyrlægen skærer halspulsåren over med en kniv, og det kan virke voldsomt for heste-ejeren, såvel som selve affyringen fra boltpistolen, hvor hestens ben fejes væk under den. Men hesten mærker ikke noget, og affyring med boltpistol er lige så human som aflivning med aflivningsvæske, konkluderer Dyrlæge Merete Karlshøj, Dyrlæge, lektor Rikke Buhl, og dyrlæge Louise Fredsbo i en ny artikel om aflivningsmetoder, bragt i Hestens Værn's medlemsblad.
Medicinsk aflivning
I en undersøgelse fra 2007 fulgte forskere fra Det Biovidenskabelige Fakultet, 30 heste, som alle skulle aflives af forskellige årsager. Forskningsprojektet gik ud på at afdække, om hestene døde hurtigere eller langsommere, når hesten fik en beroligende indsprøjtning før indgift af Pentobarbital. Det var der ingen forskel på, så forskerne fandt frem til, at dyrlægen faktisk ikke behøver at give den beroligende sprøjte først, hvis det skønnes unødvendigt. Alle heste i omtalte undersøgelse skulle allerede på forhånd aflives og alle metoderne foregik efter de officielle anbefalinger.
Kilde: Dyrlæge Merete Karlshøj, dyrlæge, lektor Rikke Buhl, og dyrlæge Louise Fredsbo: Hestens Værn sept. 2007.
