En ny verdensrekord i langdistance blev sat ved det årlige 160 km i Dubai i lørdags. Rekorden blev sat af den arabiske emir Hussain Omair Al Bloushi og hans arabiske hest Charlandre El Sharif i tiden 6 timer og 28 minutter og 28 sekunder. Den præstation indbragte ham udover verdensrekorden også en pengepræmie på 200.000 engelske pund, som svarer til over 2 millioner danske kroner. Han kunne i tilgift køre hjem i sin egen 4 hjulstrækker. Rekorden skar 13 hele minutter af den tidligere rekord.
Omair Al Bloushi og Chalandre havde en gennemsnitshastighed på omkring 25 km i timen i de første 3 indledende etaper. Da de 140 kilometer var tilbagelagt, forlyder det, at hastigheden blev målt til hele 30,29 kilometer i timen på den sidste og afgørende etape og med med en yderst overbevisende pulsmåling på kun 49 pulsslag i minuttet.
Kilde: Horse and Hound

