Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater

Kursus før man anskaffer sig heste?

På baggrund af de senere års stigende vanrøgtssager mod dyr, ser Dyrenes Beskyttelse gerne, at især hobbylandmænd skal tage et kursus i dyrehold, før de overhovedet anskaffer sig dyr. Det er nemlig den gruppe, der udgør de fleste vanrøgtssager, og mange af dem har også heste, siger dyrlæge Jens Svenningsen til heste-nettet.dk i dag.


Allerede sidste år anmodede Dyrenes Beskyttelse Fødevareministeriet om at komme med i et udvalg, som skulle skitsere et forslag til et kursus i dyrehold. Men Jens Svenningsen fortæller, at man stadig ikke har fået et svar på den henvendelse. Dyrenes Beskyttelse har ønsket at være med til at forme indholdet i et fremtidigt kursus for hobbylandmænd. Et kort kursus i dyrehold kunne bestå af både kurset samt praktisk erfaring, men pointen er, at man skal kunne dokumentere at man har taget kurset, før man må holde dyr, siger Jens Svenningsen om forslaget. Han tilføjer, at forlaget ikke skal forveksles med det såkaldte grønne bevis.


Alene politiet har modtaget en tredobling af politianmeldelser af vanrøgtsager i 2007, fortæller han. Og den største gruppe af anmeldelser er rettet mod såkaldte hobbylandmænd. Alene 62 blandede vanrøgtssager fra 1. november 2007 og frem til i dag har der været, for at være helt nøjagtig, siger Jens Svenningsen til heste-nettet.dk.


"Det er klart; køber man drømmeejendommen på landet midt på sommeren, kan man få sig en slem forskrækkelse over, hvordan hestefolden pludselig ser ud her om vinteren."


Jens Svenningsen forklarer, at mudder er et kolosalt stort problem, især blandt heste og køer. "Jorden er fuldstændig optrådt foran led og indgange. Så igen - hos hobbylandmænd er uvidenhed den største årsag - så et kursus er en oplagt mulighed for at nedbringe det stigende tal." Han tilføjer, at der også er en gruppe professionelle landmænd, der tegner sig for en del af vanrøgtsagerne, men det er ikke på grund af manglende uddannelse eller uvidenhed:


"Især gruppen af professionelle landmænd bør der slås hårdt ned på, de har nemlig en uddannelse, så her må man formode, at der er tale om sløseri, manglende respekt eller grådighed som årsag til vanrøgten, siger Jens Svenningsen. "De har netop forudsætningerne for at vide, hvad de gør og ikke gør, slutter han."



 

Tilføjet d. 15-01-2008 kl. 11:33 af i kategorien Nyheder generelt.
Forsidebillede: Ingen titel af Shaila

Billede



Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider