Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater

"Ikke blevet bedre med ulovlig gulpladekørsel"

Bøder på 250.000 kroner for ulovlig gulpladekørsel: Nu falder hammeren virkelig, hvis man snuppes i den omfattende landsdækkende gulpladerazzia. Blandt andet har der, som bekendt, været afholdt razzia ved Odense Congresscenter under World Cup stævnet og på travbanen i Charlottenlund. "Men det er ikke blevet bedre", udtaler Told og Skat


De første store bøder på 250.000 kroner er kun begyndelsen, spår Told og Skat. Mange flere kan se frem til et økonomisk rap over nallerne.


"Vi forventer, at der er flere, som har fået orden i papirerne". Sådan udtalte kontrolchef Erik Hansen fra Skat i Herning i slutningen af 2007 efter razziaerne i begyndelsen af efteråret, men efter nye razziaer i hele landet sidst på året, viser det sig faktisk, at det ikke er blevet bedre. Af 5612 biler hvoraf en stor del netop blev taget foran sportsanlæg mv., har Told og Skat valgt at kontrollere 2118 biler igen. Og de skal have en rigtig god forklaring, siger Erik Hansen fra Told og Skat.


Der kan imidlertid være mange forklaringer på en del "gulpladesnyd", siger Henrik Friis fra Handel,Transport og Service. (HTS) For eksempel kan der være tale om skiftende arbejdsforhold eller andet der gør, at reglerne er blevet brudt i god tro. Desuden er der mange, som rent faktisk ikke har placeret deres mærkat korrekt. Mærkatet er måske ganske enkelt faldet af, men her falder der kun en mindre bøde.


Han tilføjer, at der arbejdes på at få udarbejdet et enklere regelsæt, så både moms og skattelovgivningen harmoniseres.


Kilde: Erhvervsbladet


 

Tilføjet d. 09-01-2008 kl. 11:45 af i kategorien Nyheder generelt.
Forsidebillede: Ingen titel af Shaila

Billede



Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider