Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater

Hvordan man selv kan bygge en billig og rustik stald

En heste-netsbruger, Merete fortæller her, hvordan hun hurtigt og nemt forvandlede en ungdyrsstald til en rustik løsdriftsstald til fem heste med fri ind- og udgang til marken. Og det kostede hende kun ialt 5000 kroner i materialer. Se her hvordan:


"Jeg havde egentlig budgetteret med et større beløb til at indrette hestestald her i efteråret, efter at vi efter flere års pause igen har fået heste på gården. Stalden er en ungdyrstald bygget i 80'erne. Den har stået tom nogle år og har tidligere også været brugt til opbevaring af halm. Derfor var alt det oprindelige inventar til kødkvæg for længst fjernet og spalterne muret til med cement", fortæller hun. Tilbage var et 300 kvadratmeter stort rum med åbent til kip. Meget velegnet til heste i løsdrift. Spørgsmålet var blot, hvordan stalden skulle indrettes, så den både var praktisk og pæn.


"Vi har tre små børn på tre, tre og fire år, så et andet vigtigt aspekt var sikkerhed, forklarer hun. Stalden skulle indrettes, så børnene ikke selv kunne gå ind til hestene, og så hestene ikke kunne stikke hovedet ud i børnehøjde. "Men på den anden side ville vi voksne gerne jo gerne kunne gå hen og snakke med hestene. Og de skulle jo også have hver sit fodringssted, som var let at nå fra staldgangen, selvom de får hovedparten af deres foder fra en høhæk på marken."


Efter at have undersøgt markedet for muligt inventar til hestestalde, hvor intet rigtig passede dem, valgte de således noget helt andet: En hjemmelavet og hjemmedesignet løsning som både var meget billigere og mere rustik og pænere end alt det, der kunne købes. I hvert fald efter deres mening.


"Vi - eller rettere min mand - støbte fem H-jernstolper en halv meter ned i gulvet med tre meters afstand i en højde af 1,20 meter. Dog U-jern de to steder hvor boksen gik ud fra staldvæggen. Mellem H-jernene lagde han kløvede, halve lærkestammer (diameter 20-25 cm), der var helt rå med barkside. Vi købte dem fra et savværk ved den store vestjyske plantage.


"Vi var spændte på, om hestene kunne skubbe lidt med stammerne, da de jo bare var lagt i spænd uden brug af søm eller skruer. Men stammerne lå urokkeligt fast og kunne på ingen måde skubbes ud. Selv det ene sted, hvor der var godt fire meter mellem stolperne.", fortæller hun.


Løsdriftsboksen måler 50 kvadratmeter (3,25 x 15 meter), og højden på 1,20 meter var nøje valgt. Det er nemlig lavt nok til, at vores islandske heste lige akkurat kan stikke hovedet hen over kanten. "Men højt nok til at børnene og hestene ikke kan nå hinanden, når børnene leger på staldgangen", slutter hun.


Udgifter:


Prisen for materialer beløb sig til 2.000 kr. for lærkestammerne (30 kr. pr. meter) og 1.600 kr. for jernstolperne. Oveni kom 1.200 kr. for at få træet hentet af en vognmand, men det kan man eventuelt gøre selv. Oveniprisen kommer også moms. Derudover kommer udgifter til fem fodertrug, som sidder på indersiden af den nye trævæg med store mellemrum, så hestene ikke kan drille hinanden. Plus en frostsikker vandkop med frit vandspejl, der giver mindst otte liter vand i minuttet.

Kilde: Land og Liv


 

Tilføjet d. 07-01-2008 kl. 10:06 af i kategorien Nyheder generelt.
Forsidebillede: Ingen titel af Shaila

Billede
Billede
Billede



Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider