Den omstridte sag fra Pony- VM, hvor den hollandske træner, Coby van Baalen og rytteren Angela Krooswijk blev anklaget for at have indspændt hingsten Power and Paint i rollkurholdning, får ikke konsekvenser for hverken træner eller rytter.
Det var en fransk fotograf, som tog billeder af longeringen og lagde dem ud på Internettet. Den franske fotograf påstod hårdnakket, at selve longeringsseancen stod på i ca. 15 minutter, hvilket er mere end det halve minut Coby Van Baalen i første udtalelse hævdede, at hesten havde været fejlagtigt indspændt.
Det hollandske Rideforbund meddelte dengang, at de ville iværksætte en undersøgelse af episoden efter offentliggørelsen af billederne. Men disciplinærudvalget under det hollandske rideforbund har ikke fundet anledning til at rejse tiltale mod træneren og rytteren, er altså svaret på undersøgelsen, som foreligger nu.
Udredningen kan ses her: www.knhs.nl

