Det er ofte en tung beslutning, når den dag kommer, hvor hesten ikke kan mere på grund af alder, akut sygdom eller kroniske lidelser. Hvad skal man huske, og hvordan foregår det, når hesten skal ud på sin sidste rejse?
De færreste lades uberørte, når de skal sige farvel til en hest, de har kendt og arbejdet tæt sammen med i måske flere år. I den situation er der mange forhold, man skal tage i betragtning, og det kan være svært at overskue midt i sorgen. For flere og flere er hesten mere end bare et landbrugsdyr. Den er blevet et medlem af familien og skal måske mere betragtes som et kæledyr. Det har også ændret holdningen til det, der sker med hesten, når den skal herfra - og bagefter.
Skal den aflives eller slagtes? Hvad siger forsikringen? Og hvad sker der, hvis hesten pludselig ligger død på folden? Vi ser på disse spørgsmål i del 1 til del 4.
Skal hesten slagtes?
Der kan være mange gode grunde til at vælge at få sin hest slagtet. Vælger man at få slagtet hesten går en del af midlerne til den såkaldte hesteafgiftsfond, som blandt andet går til hesteforskning. Men grundlaget for hesteafgiftsfonden er desværre dalene, idet der slagtes færre og færre heste i Danmark. Dette skyldes blandt andet foderhygiejnedirektivet og de skrappe krav med livstidsudelukkelse af heste fra konsum ved brug af visse præparater.
Slagtermester Henrik Hansen opfordrer til, at man spiser mere hestekød i Danmark. På den måde kan man undgå, at hestene bliver sendt ud af landet til slagtning.
Henrik Hansen er ikke i tvivl - når hans egne heste ikke kan mere, bliver de slagtet. Alt andet ville være spild af godt kød. Også resten af familien spiser hestekød uden at rynke på næsen, inklusive datteren på 14 og sønnen på 12. "Vi havde et staldparty for nylig, og der serverede vi også hestebøffer til alle i stalden. Hestekød er velsmagende og billigt. Langt de fleste af dyrene har haft et godt liv og har fået alt det, de har brug for."
Mange heste bliver i disse år chippet og sendt ud af konsum, fordi reglerne kræver, at man ellers indberetter foder mod en pris på op til 1.500 kr. om året. Det ærgrer fagmanden, da meget godt kød bliver smidt ud på den konto, men han forstår godt, hvorfor den enkelte hesteejer kvier sig ved at betale ekstra for at få lov at give sin hest kosttilskud.
"I dag slagter vi ikke så mange heste mere, og det bliver færre og færre. I år slagter vi nok 150 til 200 heste her på stedet, mens det var næsten 300 heste om året, da jeg begyndte at arbejde på Nordkød for syv år siden. "De færreste slagterbutikker har hestekød hjemme, men man kan spørge efter det, så bliver det skaffet hjem. Det er også muligt at købe direkte fra nogle slagterier. "Der er mange fordele ved hestekød - blandt andet er det fri for urinsyre, så selv folk med urinsyregigt kan spise det uden problemer!"
Sådan foregår det på Nordkød:
Når hestene ankommer til Slagteriet Nordkød, bliver de trukket ind og derefter straks slået ned. De når derfor ikke at blive nervøse, forklarer Henrik Hansen. Man kan dog også vælge en hjemmeslagtning, hvis man foretrækker det. Så kommer slagteren ud til det sted, man ønsker, at slagtningen skal foregå. Der benyttes altid en boltpistol, og bagefter skal dyret afblødes.
Kilde: Magasinet hest
