Traditionen tro er familien Lund i Mechelen i Belgien for at deltage i det femstjernede World Cup stævne. Et stævne hvor Tina Lund vandt WC finalen for to år siden. Stævnet er et kvalifikationsstævne i både World Cup dressur og spring og dressurrytterne red i dag deres Grand Prix program. Klassen blev ikke overraskende vundet af Anky van Grunsven på IPS Painted Black. Nummer to og tre blev Imke Schellekens-Bartels og Stefanie Peters. I morgen rides World Cup Grand Prix Kür.
Charlotte Lund har allerede været i aktion i dag og her blev det bl.a. til en tiendeplade på Rosina Mosebo i en 145 cm klasse. Kl. 22.30 onsdag aften er Tina Lund til start i den femstjernede springklasse. Søndag rides World Cup Grand Prix finalen.

