TV2 udsendelsen i går om hestetransporterne ned gennem Europa har fået Christel Schaldemose (S), medlem af Europaparlamentet til at rette en skrap kritik:
"Jeg vil allerede i dag tage kontakt til EU-Kommissionen, og bede dem gå ind i sagen umiddelbart. De skal gøre det som en hastesag. Vi kan ikke blive ved med at se sådan nogle skrækkelige billeder," siger hun til TV2- nyhederne.
Men også Morten Messerschmidt fra DF mener, at Justitsministeren bør tage sagen op, selvom han ikke er særlig fortrøstningsfuld, hvad angår udsigterne til forbedringer på dette område. EU har spillet fallit på dette område, siger han til TV2.
Udsendelsen viste heste som på 3. døgn ikke havde fået hverken mad eller drikke. De kom blandt andet fra et marked i Polen og skulle videre til slagteri i Italien.
Klippet fra i går aftes kan ses her: Se webtv her
Kilde: TV2

