Et nyt storstilet, komparativt projekt skal afdække tesen om et muligt link mellem Parkinsson's disease hos mennesket og Cushing hos hesten. Det amerikanske projekt har fået hele 600.000 dollars, da midlerne er store indenfor humanforskning. Studierne skal således tilvejebringe gensidig viden indenfor de 2 sygdomme.
Det veterinære team vil således undersøge, hvilke underliggende faktorer, der udløser nerve-degeneration hos heste, hvor især alderen spiller en afgørende rolle. Cushing hos heste rammer ca. 15% af alle gamle heste, med hovedvægten fordelt på ponyer. Og det menes således, at det er de samme faktorer, der står bag nerve-degeneration ved sygdommen Cushing hos heste såvel som Parkinsons Disease hos mennesket.
Forskerne vil hermed afprøve tesen om, at Cushing forårsages af en slags funktionsforstyrrelse i hjernen i tråd med Parkinssons Disease. Ved Parkinssons Disease, som også er aldersbetinget, er der ofte tale om et neurodegenerativt nervehenfald af signalstoffet dopamin fra hjernen. Det er dette signalstof, der typisk er i underskud, og gør at kontrol af bevægelser vanskeliggøres. Det er således ikke det samme symtombillede ved Cushingramte heste, men forskerne mener alligevel at der kan være tale om et muligt link.
Projektet følges med spænding internationalt, da cushing hos heste oftest forbindes med en hypofysetumor i hjernen, som forårsager en slags overproduktion af binyrebarkhormon, hvilket giver en lang række følgesygdomme hos hesten.
Symptomerne hos Cushingramte heste er det typiske lange krøllede hårlag, muskelsvind, tendens til forfangenhed, udvikling af sukkersyge og større risiko for infektioner, da sår generelt er langsomme om at ophele.
Læs mere her:
Kilde: The Horse

