Svensk travsport er ude i en modvindsperiode med dels dopingssager og bøder for at have overtrådt dyreværnsloven:
Den svenske travtræner, der vandt V75 travløbet i lørdags vandt løbet, selvom hesten Matrix Reloaded, var uden sko. Dyrlægen der undersøgte hesten efter løbet kunne konstatere, at hesten blødte fra begge hove. Det har nu kostet travtræneren 5000 svenske kroner i bøde for uforsvarlig behandling af hesten. En lignende sag på Jägersro kostede en amatørtræner en tilsvarende bøde for at have kørt sin hest uden sko på banen.
Travtræneren, Roger Walmann, erkender imidlertid fuldt ud sit ansvar, og at det ikke burde ske, men tilføjer, at det sandsynligvis skyldtes den hårde sandbane, som de burde have været mere opmærksomme på. Travtræneren fortryder, at de kørte barfodede, men siger samtidig, at selvom man aldrig prøver bevidst at skade hesten, så vil man altid forsøge at vinde et travløb.
Han afviser imidlertid, at hesten skulle have lidt unødig smerte på trods af at den blødte fra begge hove, da det også kan ske selvom hesten er fuldt skoet, hævder han. Han siger yderligere, at hesten slet ikke var halt efter løbet.
Ligeledes har travtræner, Robert Bergh, har fået tildelt en bøde på 100.000 svenske kroner for, at have brudt karensreglerne eller tilbageholdelsestiderne for det anti-inflammatoriske cortison præparat prednisolacetat på travhesten Adrain Chip. Robert Bergh startede på trods af dette hesten 9 dage før løbet, da det ellers var umuligt for træneren at nå at kvalificere hesten til Hambletonian Stakes i New York. Robert Bergh troede derfor, at han var omfattet af de amerikanske dopingregler, hvilket ikke var tilfældet.
Han slap imidlertid for bøden på de oprindelige 279.000 kroner idet forsvarsmyndigheden fandt, at det var en formildende omstændighed, at der var tale om et træningsløb, smertelindring og at det kun var den såkaldte karenstid, der blev brudt.
Kilde: Aftonbladet

