Tandpleje kan forårsage mere skade end gavn, hvis det ikke gøres rigtigt, og bør under alle omstændigheder ikke begrænse sig til en årlig rutineraspning. Bid, næsebånd og hårde hænder kan nemlig også skade hestens mund, ifølge den amerikanske dyrlæge og hestetandplejer Thomas Johnson.
Den amerikanske dyrlæge har netop været gæsteforelæser ved veterinærkongressen i Början i Sverige. Temaerne var blandt andet den unge og den gamle hest's tandproblemer, samt mundproblemer relateret til bid og ridning.
I USA er problemet ofte, at mange dyrlæger ikke har særlig kompetence i hestetandpleje, men han advarede også om såkaldte hestetandplejere uden hverken tandlæge- eller veterinærfaglig baggrund.
Generelt kræver tandundersøgelser på hest det rette udstyr, og Thomas Johnson kører selv med et tvangsspiltov i sin hestetrailer, når han er ude hos klienter. En ordentlig mundspærre frem for den gamle mundrulle, der har vist sig at skade tænderne, er også at foretrække samt en god pandelygte og mundspejl, så man kan se de bagerste tænder, siger han.
Klinisk undersøgelse nødvendig
En af de pointer som Thomas Johnson valgte at rette fokus på var den kliniske undersøgelse i forbindelse med tandpleje. Ikke helt sjældent kan en sygdom netop give anledning til mundproblemer. Han nævner blandt andet Cushing hos ældre heste, hvor tænderne således bliver et sekundært problem. Overproduktionen af cortison hos Cushingheste gør nemlig, at sår og tandkød har svært ved at læges. Så tandproblemer skal altid ses i en overordnet klinisk sammenhæng var budskabet.
Lugter hesten ud af munden eller næsen?
- Så få tænderne undersøgt, lyder rådet fra Thomas Johnson. Rutineraspningen gør næppe nogen forskel, ifølge Thomas Johnson. Derimod behøver hesten visse kanter på tyggefladen for at kunne kværne grovfoderet ordentligt, kanterne kommer alligevel igen ret hurtigt. Så de såkaldte "slibemaskiner", som for år tilbage blev solgt i store antal i både Australien og England har vist sig at gøre mere skade end gavn, idet for megen slibning af tyggefladen kan beskadige tandpulpa, altså nerverne i tanden. Større raspning tilrådes altid, at man får gjort gradvist, da større beskadigelse af pulpa kan gøre tanden sårbar overfor kariesangreb.
Hos ældre heste med nedslidte og dårlige tænder skal man være opmærksom på foderets struktur. Her kan lucerne og grønthø anbefales og ellers opblødt foder. Ulvetænder anbefaler Thomas Johnson, at man får fjernet, hvis hesten skal bruges til ridning. Den har ingen funktion andet end at den kan genere, når biddet ligger i munden.
Bid og ridning
Thomas Johnson angiver, at rytterens egen ridning er en risikofaktor, da hårdhændet ridning kan give sår i munden og mundproblemer, såvel som stramme næsebånd. Sår i munden kan nemlig gøre hesten sværere at ride, men derudover påvirker det faktisk også hestens tyggeformåen og kværning af maden. Her kan det være en løsning at ride hesten uden bid indtil såret feks. er lægt. Desuden anbefaler han, at man rider med tredelt trensebid, da det fordeler trykket i munden mere jævnt.
Kilde: Ridsport
