De mange dopingaffærer i Tyskland får nu skarp kritik i den tyske presse. Ved afholdelsen af German Masters, sammenlignede et dagblad ridesporten med den skandaleramte cykelsport - også selvom listen af forbudte indholdsstoffer er bredere indenfor ridesporten.
Kritikken rejses på baggrund af springrytter Meredith Beerbaum og Shutterfly's positive dopingprøve, som den tyske holdleder imidlertid krævede dispensation for og en lang række andre tyske rytter som er under udredning i FEI. De tyske ryttere som indtil videre har fået dom er Toni Hassmann, der fik en 2 måneders karantænedom for brugen af kortison, Pia Luise Aufrecht har fået 6 måneders karantæne for brugen af testosteron.
Daniel Deusser og René Tebbel har fået en dom for henholdsvis ulovlig brug af reserpin, og testosteron. Derudover er der den irske springrytter Jessica Kürten, der er bosat i Tyskland, som fik konstateret rester fra et NSAID anti-inflammatorisk præparat, og har klaget over FEI's procedurer under udredningsarbejdet og over åbningen af den såkaldte B-prøve.
2 af de dopinganklagede ryttere, Aufrecht og Hassmann har den tyske forbundskaptajn Kurt Gravemeier som træner. Han har imidlertid rettet kritik mod FEI og de ugennemsigtige dopingregler.
Kilde: Ridsport

