Tina Lund er eneste dansker, der i den kommende weekend er til start ved World Cup stævnet i Geneve i Schweiz. Tre heste tager turen sammen med hende og hun stiller til start i både Grand Prix og World Cup-klasserne. Målet for Tina Lund i denne sæson er at komme med til World Cup Finalen, som afholdes i Göteborg i Sverige den 23. -27. april.
Men der bliver kamp om pointene, idet den samlede verdenselite er meldt til start ved stævnet, bl.a. kan nævnes Marcus Ehning, Meredith Michaels Beerbaum, Ludger Beerbaum, Christian Ahlmann, Jessica Kürten, Gerco Schröder, Rodrigo Pessoa, Jos Lansink og Beat Mändli.
På mandag når Tina Lund er tilbage i Danmark, kan man på Hillerød Sportsrideklub opleve hende sammen med søster Charlotte Lund. Her vil de give fortælle om uddannelse af unghest, give tips til hvordan man bliver en bedre springrytter og dyrlæge H.C. Matthisen vil give gode råde om, hvordan man undgår skader og forebyggelse heraf.
http://www.concours-hippique.ch/
Kilde: Dansk Rideforbund

