Scintigrafi hører endnu ikke til standardudstyret i enhver dyrlægepraksis herhjemme, selvom både Sverige og Norge har anvendt metoden de senere år med gode resultater. Men metoden er dyr og tidskrævende, hvilket man som hesteejer bør have i baghovedet. Det siger radiolog Christina Baun, Højgaard hestehospital der siden 2006 har haft udstyret som de eneste herhjemme indtilvidere
Scintigrafi er en avanceret billediagnostisk metode som visualiserer alle indvendige strukturer i hesten. Her vil det radioaktive stof samle sig om det sted, hvor der feks. er forøget knogleaktivitet. Det kan således være et sted, hvor der sker en reparationsmekanisme i knoglen eller et leddet. Et stresset led vil vise sig som et såkaldt "hot spot" på billedet. Så scintigrafi kan i modsætning til termografi, vise de indvendige strukturer hos hesten, hvor termografi primært afslører overfladen på hesten såsom muskelspændinger, ømheder mv.
Scintigrafi adskiller sig fra røntgen, ultralyd ved at det er mere sensitivt, man øjeblikkelig kan se fissurer: Revner i knoglen mv., hvilket ofte først vil kunne se på røntgen efter flere uger. Røntgenbilleder er imidlertid mere præcise til at lokalisere det eksakte sted, og bruges ofte efter scintigrafien har lokaliseret det berørte område.
"Fissurer ved gaffelbåndstilhæftningen, som ikke ses på røntgen, har en meget bedre prognose end tilhæftningsskader, og diagnosen er svær at stille uden scintigrafi", siger dyrlæge Rikke Munk Andersen fra Højgaard hestehospital, der står for scintigrafiafdelingen sammen med Christina Baun.
Hun tilføjer at facetledsproblemer i halsen, tætte torntappe, ligaments-tilhæftningskader, fissurer og bækkenskader er skader som scintigrafi kan være med til afsløre. Scintigrafi kan dog slet ikke stå alene og ofte skal en diagnose følges op med kliniske undersøgelser bagefter, hvilket hesteejeren skal være opmærksom på. Så selvom en såkaldt helkropsscintigrafi koster over 7000 kroner, er det altså ikke udtryk for en slags helkropsscanning med facitliste, siger ingen Rikke Munk Andersen til Dansk Veterinær Tidskrift.
Det er som oftest heste med ridelighedsproblemer, hvor diagnosen ikke kan stilles præcist, der får foretaget scintigrafi. Det kan være heste der har svært ved at bøje sig eller heste der ikke takter korrekt, forklarer Christina Baun til heste-nettet. Men også unge heste med vokseværk og heste med gaffelbåndsskader hvor ejeren måske gerne vil vide om, eller hvornår hesten er klar. Her vil der typisk være tale om et afgrænset område, der er genstand for scintigrafien.
Men naturligvis er der også en række praktiske ulemper ved metoden, udover at apparaturet er yderst omkosteligt og undersøgelsen koster mange penge: For hesteejeren er det nemlig en tidskrævende undersøgelse, som kræver hospitalsindlæggelse af hesten i 36 timer. Hesten er omfattet af karantæneregler på grund af strålingen, og al urin mv. skal opsamles og boksen rengøres grundigt, fortæller radiologen. Derudover er der også selve svaret på undersøgelsen, som ofte tager tid at tolke.
Kilde: Dansk Veterinær Tidskrift nr. 23, December, 2007.
