Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater

Heste og fyrværkeri

Med den nye fyrværkerilov ser det ud til, at det måske bliver lidt nemmere at være hesteejer, da de store raketter er væk fra handlen: "Nye og skærpede regler gør udvalget noget indskrænket", forklarer Michael Gram Larsen, formand for Fyrværkeribrancheforeningen.


Sidste år måtte forhandlerne sælge store raketter med op til 400 gram nettoeksplosiv. Men af sikkerhedsmæssige årsager er maksimum af eksplosivstof begrænset til 75 gram i denne sæson, og sæsonen for affyring er også begrænset.


Det er som udgangspunkt kun tilladt at anvende fyrværkeri i perioden fra den 1. december til den 5. januar. Store raketter er således helt ulovlige fra i år, og findes ikke ude i butikkerne.


Udegående dyr som heste kan netop reagere meget stærkt på de høje lyde, så har man mulighed for det, er det derfor en rigtig god idé at sætte dem på stald. Tag eventuelt en snak med de naboer, som du ved har hang til krudt, og bed dem om at tage hensyn.


Regler


Anvendelse af fyrværkeri må ikke finde sted i mindre afstand end 100 meter fra landbrugsbygninger med hold af dyr, hundekenneler og andre dyrehold samt arealer med udegående dyr. Det er desuden forbudt at affyre fyrværkeri inden for 100 meter af nåletræsbevoksning, lyngklædte arealer eller anden brændbar vegetation, bygninger med let antændeligt tag, herunder stråtag, stakke eller andre oplag af let antændelige materialer.


Er der tale om raketter, skal afstanden være 200 meter. Vær opmærksom på, at affyrer du fyrværkeri, herunder raketter, i vindens retning, skal du fordoble de afstande, der er anført ovenfor. Du må heller ikke affyre raketter inden for 10 meter fra åbninger i bygninger, f.eks. porte, døre og vinduer.


Kilde: Ritzaus


 

Tilføjet d. 03-12-2007 kl. 09:36 af i kategorien Nyheder generelt.
Forsidebillede: Ingen titel af Shaila

Billede



Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider