Dr. Martine Hausberger fra University of Rennes og hendes kolleger har undersøgt om stereotyp adfærd har indvirkning på hestens indlæringsevne. Undersøgelsen peger på, at stereotyp adfærd har en afgørende indflydelse på hestens indlæringsevne. Og denne viden kan være overordentlig nyttig for både ryttere og trænere. Læs her hvorfor:
Stereotyp adfærd hos hesten betragtes efterhånden mest som et miljømæssigt forårsaget problem snarere end relateret til dårlig opførsel hos hesten. Den stereotype adfærd er egentlig udtryk for helt almindelig hesteadfærd, men bliver et problem, idet adfærden gentages uden at tjene noget formål i sig selv, indleder Dr. Martine Hausberger.
70 heste indgik i undersøgelsen, som alle blev inddelt i 2 grupper. Den ene gruppe bestod af heste, der udviste stereotyp adfærd, såsom krybbebidning, vævning og headshaking og tungeleg, mens den anden var en kontrolgruppe med "normale" heste.
51 heste udviste stereotyp adfærd igennem hele observationsperioden på 3 måneder. Kun 19 heste viste ingen stereotyp adfærd overhovedet. Hausberger konkluderede, at adfærden var betinget af det omgivende miljø. Efterfølgende fik hestene en indlæringsopgave, hvor de alle skulle lære at bruge mulen til at løfte låget af en beholder for, at få fat i den godbid der lå indeni. Lige præcis denne test har vist sig at være anvendelig som måleinstrument i påvisning af hestens indlæringsevne.
De heste, der udviste stereotyp adfærd var markant dårligere til at udføre opgaven, ifølge Hausberger. Kun 15 ud af de 51 heste med stereotyp adfærd lærte, at udføre opgaven indenfor tidsgrænsen, hvorimod 16 ud af de i alt 19 "normale" heste udførte opgaven komplet.
Dr. Hausberger fandt ingen sammenhæng mellem de forskellige typer stereotyp adfærd i forhold til udførelsen af den stillede opgave. Men derimod fandt hun, at hestene med stereotyp adfærd brugte langt mindre tid på at sove og ligge ned end de "normale" heste gjorde.
Forskerne konkluderede på baggrund af undersøgelsen, som er sin første af sin art, at årsagen til at den ringe indlæringsevne hos heste med stereotyp adfærd , kan ligge i, at de netop bruger for meget tid på at koncentrere sig om den stereotype adfærd, så de har opbrugt kvoten for indlæring.
Forskeren mener yderligere, at undersøgelsens resultater om sammenhængen mellem indlæring og stereotyp adfærd kan være meget vigtig viden for ryttere og trænere, som kan afstemme træningen i forhold til dette faktum, og give hesten længere tid til træning og indlæring af nye øvelser.
"Lower learning abilities in stereotypic horses". M. Hausberger and colleagues. 2007.

