Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater

Gødningsudnyttelse i DK har lange udsigter

Heste-nettet har ved flere lejligheder omtalt, at svenskernes går helt forrest, hvad angår bio-energiudnyttelse af hestegødning. Nu ser det ud til at Jordbruksverket i Sverige regner med at få den endelig miljøgodkendelse til afbrænding af hestemødding uden den affaldsforbrændingsafgift, som har standset al udvikling af biobrændselsanlæg til feks. hestemøg herhjemme i Danmark. Men uanset miljøgodkendelse eller ej, ser EU -direktivet ud til, at blive tolket helt forskelligt i EU-landene enten som bioaffald eller biomasse.


"Det handler om håndteringen af EU's affaldsdirektiv, som skelner mellem hvilket røg og hvilke stoffer som kommer ud af biobrændselsanlægget, og det direktiv viser sig at blive tolket vidt forskelligt fra EU-land til EU-land", forklarer Thorkild Frandsen, Dansk Landbrugsrådgivning i Skejby.


"I Danmark tolker vi affaldsdirektivet således, at husdyrgødning er affald, og derfor skal det, hvis det brændes af, følge regler for affald. Dvs. det skal afbrændes i affaldsforbrændingsanlæg, og der skal betales en affaldsafgift ved forbrænding. Undtaget for denne affaldsafgift er alene fiberfraktionen fra husdyrgødning, som har været behandlet i et biogasanlæg, siger Anne Marie Zink fra Dansk Landbrug.


"I England brænder de kyllingemøg af, så de ser anderledes på direktivet end os", siger Thorkild Frandsen til heste-nettet.dk, og tilføjer, at flere fra Dansk Landbrugs Biosektion presser på, for at få ændret affaldsforbrændingsafgiften, således at heste-møg ikke længere skal kategoriseres som bioaffald.


Thorkild Frandsen fortæller, at Travbanen i Århus blandt andet har undersøgt mulighederne for et anlæg ligesom den svenske Kalmartravbane er selvforsynende med varme fra hestegødning, og har planer om et biogasanlæg, som også kan levere varme til lokalområdet.


Se mere her: www.barometern.se/sporten/ hastgodsel-varmer-kalmartravet (347714).gm



 

Tilføjet d. 29-11-2007 kl. 11:19 af i kategorien Nyheder generelt.




Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider