FEI har nedsat et event-udvalg, som specielt skal kigge militarydisciplinen i kortene på baggrund af de 11 dødsfald alene i 2007. Det seneste uheld for ganske kort tid siden var den kun 21-årige britiske event-rytter, Eleanor Brennan, der døde i et styrt under et 3 dages stævne i Florida.
Især er der fokus på selve designet af springene, og hvordan de bedst kan sikre at hesten ikke styrter, eller at hest og rytter ikke skades unødigt pga. forhindringens design i et evt. styrt.
Sikkerhedsmødet afholdes i København den 19. januar 2008, hvor sikkerhed på tværs i ridesporten også vil blive diskuteret af de forskellige landes rideforbund.
Kilde: Horse & Hound

