Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater

Dansk amatørrytter nr. 2 i Grand Prix Special

Joan K. Jensen og den 12-årige danske oldenborg vallak Albert skabte håb for andre amatørekvipager, da hun i dag i Grand Prix Special'en i ved World cup stævnet i Odense blev en overraskende nr. 2 med 67,76 %.
Den flotte placering kom helt bag på den glade rytter. 2. pladsen kommer i ekvipagens 2. internationale start og kun 3. start i Grand Prix Special i det hele taget. "Det er en helt fantastisk følelse. Jeg tror ikke helt det er gået op for mig," siger Joan K. Jensen til heste-nettet efter præmieoverrækkelsen. Joan er i øjeblikket på barsel med sin 6 måneder gamle datter, Smilla. "Jeg bruger jo næsten hele dagen i øjeblikket på ridning og heste, så Smilla er med overalt," fortæller Joan.

Det er en udfordring for en amatør at være med på det plan og Joan er da også meget ydmyg overfor hendes succes. "Jeg har en rigtig god mand, der støtter mig rigtig meget og min mormor kommer også tit og hjælper, ellers kunne det slet ikke lade sig gøre. Jeg tror jeg er kommet ind i en god stime på grund af at jeg har fået redet en del stævner efter DM," siger Joan. Hun har ikke nogen specifikke planer for fremtiden andet end at hun håber hun får mulighed for nogle flere internationale starter. I øjeblikket håber hun på en tilbagemelding på om hun for lov til at starte til Stockholm Horseshow i den kommende weekend.

På spørgsmålet om hvordan den fine placering skal fejres svarer Joan grinende: "Det ved jeg ikke, det er jo kommet helt bag på mig, men fejres det skal det!"


1. pladsen i specialen gik til den spanske Juan Munoz Diaz på hingsten Fuego med 68,60%. Trediepladsen gik til tyske Brigitte Wittig på Charatan W med 67, 68%.



 

Tilføjet d. 23-11-2007 kl. 17:51 af i kategorien Ridesport.
Forsidebillede: Ingen titel af Meb

Billede



Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider