Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater

Heste til problembørn

Hestes terapeutiske egenskaber har længe været kendt og udnyttet i alle former lige fra handicapridning til "bliv en god leder" og til antistresskurser. Nu rapporterer BBC om en engelsk skole, som har stor succes med, at anvende heste til såkaldte urolige og besværlige teenagers.


De urolige teenagers har blandt andet lært at styre deres temperament, for at kunne skabe den nødvendige tillid mellem hest og rytter. Og så har de lært at tage ansvar for deres handlinger. Flere lærere tæt på unge har udtalt, at de har set helt nye sider af dem. Nu lytter de efter, hvad der sker, og er generelt blevet mere opmærksomme og respektfulde.


Ideen om at bruge heste som terapi kom fra skolens støttepædagog. Hun mente, at arbejdet med så store og ædle dyr, som hesten er, måtte lægge en dæmper på de unges temperament.


Udover ridetimerne har de unge skulle tage deres tørn i stalden. Skolen håber nu på, at eleverne vil fortsætte ridetimerne i privatregi.

Kilde: BBC


 

Tilføjet d. 15-11-2007 kl. 11:10 af i kategorien Nyheder generelt.
Forsidebillede: Ingen titel af Shaila

Billede



Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider