Det internationale rideforbund FEI og ILPH støtter nu en svensk forskningsgruppe, der vil undersøge årsagssammenhængen mellem springheste og skader relateret til ringe underlag, og hvordan de kan undgås fremover.
Formålet er at kunne udvikle en brugbar målemetode, hvorpå man kan måle dels en banes elasticitet, og beskaffenhed, og dels hvor dybt hesten sætter sine hove i underlaget, og dermed det greb hesten får på underlaget. Til at måle hvor dybt hesten sætter sin hov, påsættes et særligt måleapparat på hestens ben, som forskerne vil udvikle.
Normalt støtter FEI ikke forskningsprojekter, men ser her ser de en oplagt mulighed for, at kunne reducere i antallet af springskader hos konkurrenceheste, idet en del af de skader man så ved OL i Athen, kan tilbageføres til underlaget.
"Det er virkelig glædeligt, at vi nu får chancen for på videnskabelig vis, at undersøge de faktorer, som ligger bag skader hos konkurrence-springheste", siger dyrlæge og forsker Lars Roepstorff fra det svenske landbrugsuniversitet SLU, der skal være med i projektet.
ILPH= International League for the Protection of horses, dyreværnsorganisation.
Kilde: Ridsport

