En 45 årig svensk hesteforsker fra regionsdjursjukhuset Strömsholm er blevet idømt en bøde på 9000 svenske kroner, for at have anvendt 20 heste uden forsøgsdyrstilladelse til et forsøg. Uppsala Dyreforsøgstilsyn afslog forskerens ansøgning om, at anvende heste med mundskader i undersøgelsen, men han fortsatte forsøget uden tilladelse.
Formålet var netop, at undersøge om mundskaderne påvirkede ridbarheden af hesten. Dertil indgik både heste med og uden mundskader. Forskellige ryttere skulle ride på hestene en halv times tid, hvorefter de blev undersøgt af en dyrlæge for at se, om der evt. var en sammenhæng mellem mundskader og ridbarhed.
Da tilsynet opdagede, at forskeren anvendte hestene uden forsøgsdyrstilladelse, blev han anmeldt for brud på dyreværnsloven.
Kilde: ATL

