En spritbilist var årsag til, at 2 heste døde i en voldsom trafikulykke i Nordjylland:
Kort før klokken otte i morges kørte en 37-årig bilist op bag i en hestetrailer på motorvej E45 i sydgående retning mellem Støvring og Sønderup.
En hest døde som følge af selve påkørslen, mens en anden hest i traileren måtte aflives. Bilerne blev totalskadede, men ingen personer i bilerne kom alvorligt til skade.
Vagthavende hos Nordjyllands Politi i Aalborg oplyser, at bilisten, som var årsag til ulykken var beruset.
Ulykken medførte en total lukning af motorvejen mellem frakørsel 31 og 32 i et par timer.
Kilde: TV2

