Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater

25 tilbage i den individuelle konkurrence

Kun 25 fuldførte udholdenhedsprøven i den individuelle OL-military. Heraf kom de 18 fejlfrit over alle forhindringerne, og heraf igen er de 11 uden tidsfejl og ligger altså nu med deres dressurresultat som samlet antal fejlpoint. Hvis Haagensen havde været fejlfri i terrænet, ville han nu have været nr. 9. Der var 12 styrt, men selv om nogle straks holdt op, var der også andre, der fortsatte mod mål. Det gjorde blandt andet Amanda Ross fra Australien med Otto Schumaker, som egentlig skulle have været på holdet, der jo vandt guld. Hendes hest slap imidlertid ikke igennem den første dyrlægekontrol, men var så klar til den individuelle konkurrence, hvor det var tydeligt, at hun red i et godt tempo og var indstillet på at leve op til holdet. Imidlertid sidder rytteren meget løst i sadlen, og selv om det ser elegant ud, er det ikke meget værd, hvis hesten slår på en forhindring, og det var netop, hvad der skete, og så fløj rytteren langt ud over hestens ører. Det koster både fejl og tid, og selv om rytteren iøvrigt var fejlfri på forhindringerne, måtte hun nøjes med en 23. plads og 132 p.
Marina Köhncke-Loheit fra Tyskland lå på andenpladsen efter dressuren med Longchamps, og hun så også længe ud til at have en god chance for at holde denne placering, men så pludselig kom der en vægring i det andet vandkompleks og selv om hun hurtigt drejede væk for at fortsætte over de alternative forhindringer, gik det galt, da hesten herefter totalt nægtede at springe i vandet. Til sidst måtte man pille noget af forhindringen i stykker for dog at kunne få hest og rytter ud, så konkurrencen kunne gå videre.
Der var nu også ryttere, der straks valgte at opgive, hvis der kom fejl. Det gjorde blandt andet Blyth Tait, der jo er regerende OL-vinder og verdensmester. Derfor havde han ingen interesse i blot at fuldføre, men ville hellere spare kræfterne til næste konkurrence. Sådan kan lykken vende. I Atlanta i 1996 vandt han guld med konkurrencens yngste hest, Ready Teddy, som var reservehest, og som det slet ikke var meningen, at han skulle have startet. Her i Sydney gik Ready Teddy fremragende i holdkonkurrencen, men måtte udgå til det sidste dyrlægeeftersyn, hvorved holdet blev sprængt, da de kun var tre tilbage.

 

Tilføjet d. 21-09-2000 kl. 23:39 af i kategorien OL - Military.




Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider