Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater

Kørestævne i klar sol

Med fantastisk solskinsvejr og mere end 9 grader, de flotteste farver, der spillede i det let raslende efterårsløv, nød de 19 ekvipager og en del tilskuere dysten på kørecentret, Holtegaard søndag den 4. november.


Det er jo en satsning med meget tidlige og meget sene stævner, men denne gang var det en succes. Trods 2 afbud, så forløb alt som det skulle.


De første vogne lavede afslørende spor i rimfrosten i græsset; her var der lidt slinger i kørslen og her var svinget for sent…. Mens den "strenge, men retfærdige" dommer Pia Skar bedømte den ene ekvipage efter den anden, så var der stadig plads til en munter bemærkning bagefter. Det er jo trods alt et klubstævne, hvor man kan træne nye heste eller kuske. Derfor blev kritikkerne også beskrevet, hvor hun så, der kunne ske forbedringer. Der var flere af debutanterne, der leverede fantastisk flot kørsel, så det lover godt for den nye generation af kuske i Danmark.


Selv om solen skinnede, så var vandforhindringer i denne weekend kun reserveret Hubertusjagten. På Holtegaard blev de tre "tørre" forhindringer gennemkørt to gange af alle på nær debutanterne, således at kusken kunne prøve sig selv og sine heste/ponyer af.


Resultaterne blev:


Debutanter:
Jan Gamskjær, Midtjysk Køre Selskab på en flot første plads
Lasse Mathiesen, Østjysk KøreSelskab på en anden plads
Karina Lauersen, Vendsyssel Køreforening på en tredje plads


Rutinerede ponyer:

Kurt Larsen, Vendsyssel Køreforening på en førsteplads.

Kim Larsen, Vendsyssel Køreforening på en anden plads

Rutinerede heste:
Finn Qvist, Vendsyssel Køreforening på en førsteplads med stævnets absolutte bedste resultat.
Poul Erik Pedersen, Vendsyssel Køreforening på en anden plads


Om lørdagen blev det offentliggjort at Vendsyssel Køreforening næste år kan stille med 8 deltager til Danmarks Mesterskabet 2008 i kørsel med hest og vogn på Holtegaard.


Der bliver kamp om pladserne, men det er også et flot stykke arbejde af konkurrencekuskene, idet det kun er gennemførelse af åbne / elite stævner på landsplan, der giver point. Derefter udregner Dansk Køreforbund hvor mande pladser den enkelte køreforening kan opnå af de 50 DM pladser.



 

Tilføjet d. 05-11-2007 kl. 10:15 af i kategorien Ridesport.
Forsidebillede: Ingen titel af Shaila

Billede
Billede



Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider