Mange fodertilskud markedsføres til iltre, nervøse eller varme heste. Ofte indeholder disse fodertilskud aminosyren L-tryptophan i kombination med magnesium og B-vitaminet thiamin. Et nyligt adfærdsstudie udført af adfærdsbiolog, Ph-d. Janne Winther Christensen fra DJE afslører imidlertid, at tryptophan i kommercielle fodertilskud og givet i rette dosis, ingen beroligende effekt har på hestens frygtadfærd. Hun råder os i stedet til at træne med hesten, frem for at smide penge efter produkter uden dokumenteret virkning.
"Hvis man i praksis har oplevet, at hesten er blevet roligere ved brug af et tryptophan-produkt, er der sandsynligvis tale om en placebo-effekt, fordi personen har forventet, at hesten er blevet beroliget, og dermed har haft et mere roligt kropssprog overfor hesten end sædvanligt. Det er tidligere blevet vist i et forskningsprojekt, at menneskets forventning om en reaktion hos hesten kan gøre den nervøs. Hvis man på samme måde forventer, at hesten ikke reagerer pga. tryptophan-produktet, kan man påvirke hesten til at være mere rolig. Det er imidlertid mange penge at smide ud på et produkt, der ikke reelt har en effekt", siger Janne Winther Christensen.
Desensitivering
Hun råder os hesteejere til at tilvænne nervøse og frygtsomme heste gradvist til det, der gør dem nervøse. Det hedder også desensitivering.
"Hvis en hest f.eks. er bange for paraplyer, skal man starte med at nærme sig hesten med en lukket paraply, mens man holder hesten i et tov. Hvis hesten viger, følger man den indtil den standser, hvorefter man træder et skridt tilbage / fjerner paraplyen. Det svarer til pressure-release ; når hesten viser den ønskede adfærd, ved at stå stille belønner man den med at fjerne trykket. Når hesten er ok med, at der står en person ved siden af den med en lukket paraply, lægger man den ene ende af paraplyen på dens krop og følger den igen, til den står stille. Så gnides hesten over hele kroppen med paraplyen efter samme metode. Hvis man har en fodermotiveret hest, kan man også lade den spise lidt foder på paraplyen. Når hesten står stille med den lukkede paraply, åbnes den, og samme procedure gentages med den åbne paraply. Det er præcis samme fremgangsmåde, man skal bruge med en klipper, en vandslange, eller hvad hesten nu ellers kan finde på at reagere på."
Frygtsomhed er både arveligt betinget og miljømæssigt, forklarer Janne Winther Christensen. Nogle heste er født mere frygtsomme end andre, men udviklingen sker i samspil med miljøet.
"F.eks. kan en frygtsom hest gøres ganske rolig gennem korrekt træning, pasning og håndtering, mens en roligere heste kan gøres nervøs gennem forkert træning ved for eksempel afstraffelse, negative oplevelser og et dårligt miljø", siger hun afsluttende til heste-nettet.dk.
