Et nyligt studie foretaget på en farm i Canada bekræfter endnu engang, at der både er resistens overfor ormemidlet ivermectin og moxidectin hos spolorm, som oftest findes hos føl. Det gør det sværere at behandle føllet i fremtiden, og hesteejere bør ikke anvende, hverken ivermectin eller andre ormemidler uden jævnligt at kontrollere for resistens. Det anbefales derfor, at man fremover får lavet en gødningsprøve fra sit føl, siger dyrlæge, Ph.d. Martin Krarup Nielsen.
Professor Owen Slocombe fra Ontario Veterinary College har gennem 2 år videreført et studie med baggrund i de første mistanker om ivermectin-resistens tilbage i 2001. Undersøgelsen blev foretaget på 2 fuldblodsfarme i Ontario og et varmblodsstutteri. Her blev der foretaget ægtællinger på udtagne fæcesprøver både før og efter behandling med 4 forskellige ormemidler, og en gruppe med ubehandlede føl, som agerede kontrolgruppe.
Værst så det ud for det mest anvendte ormemiddel ivermectin, som kun havde en effektivitet på 33% overfor føllets spolorm mens moxidectin havde en effekt på 47%. Derimod klarede både fenbendazol og pyrantel sig markant bedre med en effektivitet på 97% overfor føllets spolorm, men desværre ikke mod de små strongylider, hvor ingen af midlerne havde fuld effekt. De canadiske forskerne foreslår, på baggrund af undersøgelsen, at det er nødvendigt at behandle med flere forskellige typer ormemidler til behandling af føl.
I Danmark fandt dyrlæge Hans Schougaard i 2004 ligeledes spolorm, som var resistente mod ivermectin på et stutteri i Jylland, hvilket antyder, at problemet også eksisterer i en uvis størrelsesorden her i landet. Ligeledes er der også i DK påvist resistens blandt de små strongylider mod både pyrantel og fenbendazol. Da føllene typisk huser både spolorm og små strongylider samtidig, kan det være vanskeligt at vælge det rigtige middel til behandling, siger Martin Krarup Nielsen.
Føl hårdest ramt af spolorm - tag systematiske gødningsprøver fra føl
Plage og voksne udvikler som regel immunitet overfor spolorm, så de volder som oftest ingen problemer her. Men spolorm kan udøve stor ravage hos føl, da trænger gennem tarmvæggen og vandrer gennem lever og lunge før de kommer op gennem luftrøret og bliver sunket igen, for dermed at komme tilbage i tyndtarmen igen. Denne tur forårsager ofte en mindre hoste og ubehag, men i svære tilfælde giver spolorm stor mistrivsel hos føllet, da tarmen svækkes og skades.
"Kort og godt er der ikke ét eneste middel, der er sikkert længere, og man er tvunget til at få undersøgt dels om der er spolorm og dels om behandlingen har virket, siger dyrlæge, ph.d. Martin Krarup Nielsen om undersøgelserne. Og på den baggrund anbefaler jeg derfor, som noget nyt, at man får foretaget systematiske gødningsprøver fra føl. Ellers risikerer man at leve på en falsk tryghed om en forventet effekt af ormekuren.
Der kan være forskel fra hestehold til hestehold, hvilke midler der virker, men kun gødningsprøven kan afgøre dette", siger han til heste-nettet.dk. Det er altså nødvendigt også at aflevere gødningsprøver fra sine føl i fremtiden, hvis man vil sikre sig, at behandlingen har effekt", siger han.
Kilder: "Apparent ivermectin resistance of Parascaris equorum in foals in Denmark" af Hans Schougaard, M. K. Nielsen + Equine Science update.
